570 / 610
Breve. N. D. Riegels, T. Rothe til Suhm.
4 5 *
XVII.
Tyge Rothe til Suhm.
1
.
Dette, kiereste Herre Kammerherre, er tenkt af mig ved at
høre Dem siunge om Norge: Jeg føler som jeg siunger: Jeg vilde
saa gierne viise Dem mit hierte, hvordan det føler for Dem.
Ville De læse Stykket? frit sige mig Deres Tanker; jeg er ei
kielen over mine Arbeider: De tegne hvad jeg bør erindre.
Gierne vilde ieg snart have Stykket, thi det skulde trykkes, og
naar man bier længe med dets lige, da faae andre rett til at vente
sig meget. De have jo dog intet imod at De nevnes. Dog dette
faaer jeg da at viide af Dem.
Skulde De ikke have hørt om Kiøbenhavns Amtmandskab
vorder leedigt?
Med det troeste hierte er jeg Deres
d 3 Marts 1776
Rothe.
Jeg udbeder mig, jeg venter mig en Critisk Betenkning, i den
forsage De mig dog ikke!
2
.
Tak være Dem, kiereste Herr Kammerherre, derfor at De have
givet mig Leylighed at skrive Dem til! Det er Sandhed, at jeg
ofte havde i sinde at giøre det, men saa tenkte jeg, at det kunde
synes, som vilde jeg nøde Dem et Brev af, og jeg veed jo, at De
have Arbeider hvilke kræve ald Deres tiid. Nu have De sendt
mig baade Bog og Skuepenge, og da bør jeg jo sige Dem tak
baade for tingene i sig selv og for det at De havde mig i tanker.
Hvorfor skulde jeg ikke torde sige det frieligen, at jeg er Deres
Venskab værdig, naar jeg saa levende føler det i mit hierte at jeg
med reen troefasthed elsker Dem? Det giør jeg visselig, og ey er
det den gieldende Mand, ey den Mand med hvilken det er saa
hæderligt at staae i forbindelse, ey er det ham jeg tenker mig,
naar jeg, som i Sandhed ofte skeer, sidder i et stille øyeblik og
har tankerne heftede paa D em ; Ney, men det er Manden med den
reene, den frie, den milde Siel, Manden der i de stoere handelei
lader ret og Sandhed være sig meere end ald anden livets bliidhed,