573 / 610
48*
Peter Frederik Suhm. Tillæg.
4.
Høyvelbaarne Kiereste Her Kammer Herre!
At De og Deres værdige Frue henleve Dagene i Sundhed og
med Velbehag, det sees af Brevet med hvilket De have beæret
mig. Mit hierte henger ved Dem og Deres Huus, og til min Død
bliver jeg Dem troefast; altsaa Kiereste Hr Kammerherre, er hver
tanke om Deres Lyksalighed mig til Glæde; hvordanne mine Øn
sker ere over Dem, det veed vor Gud; men for anskreven['?] rede
lighed har jeg den mig glædende Løn, at jeg med Vished troei
De have mig kier, og at Deres dyrebare Frue under mig sit Ven
skab og sin Yndest; De begge maae stedse vedbeholde sig dette,
og derved fremme mit Livs Lyksalighed. Derimod skulle de begge
finde mig troefast og nidkier for hver Deres Ære, hver Deres
Glæde.
Mine Dage løbe hen i denne Sommer saaledes at jeg er lykke
lig, og at jeg føler mig at være det — den svage Helbred dog
noget fastere end i de nest foregaaende tider
Ki aft og drift til
at arbeide — En Søn kommen sig fra Universitetet med Æ re —
de andre Børn givende mig glædeligt Haab
ellers nydende her
fuld roe og friehed — Langt fra de mægtige — og aldeeles uden
Ønske at være dem nær — Med alt dette, kiereste Hr. Kammer
herre, dagligen beskieftiget med anlæg for engang maaskee at
skaffe mine Bønder det uskatteerlige Goede, Friehed og Eyendom.
Dette kan ikke skee hastigen — men trinnene skulle giøres efter-
haanden, om Maalet eengang skal naaes — Iaar ere 4 Bønder
Gaarde udfløttede og hver har sin Jord samlet paa eet Sted ved
sin Gaard — i det tilkommende aar sker det samme med 7 gaarde
— Kunne de derefter vel bruge deres jord, da faae de formue
de kunne da betale mig for Hoverie — de kunne da eye deres
Gaarde — de kunne da blive Borgere
thi hvad ere de nu
De
ædle Mand, med det mod med Mennisker kierlige hierte — De ædle
Frue, med den adel i Sielen — det hengen ved Forsettet at vandre
mod Himmelen. De begge med det Herredomme jeg tiltroer Dem
at have over deres R igdom ! hvor jeg ofte har ønsket Dem at De
maatte faaet lyst til at blive nogle bonde slegters velgiørere — og
da hvilket varigt Monument skulde De oprette sig? Men som vor
Gud satte Dem her i Verden, saa kunde de have gaaet frem;
langt anderledes end jeg, med mine mange Børn og min ey store