576 / 610
Breve.
F. H. Wedel Jarlsberg, O. Worm til Suhm.
5 1 *
at det kand være noget kroned Hoved anstødelig, at man spøger
med Friehedens Symbolum, da disse Jordens Guder i andre Stycker
jo aldeeles ikke skaanes, og saa reent afklædes det Guddommelige
at neppe Mennesket bliver tilbage. Det Sted hvor om Hattemager
Professionen tales, maatte altsaa udelades eller forandres, som og
jeg igientager min ydmygste Bøn, reent at udstryge hvad som ikke
finder Deres Approbation eller hvad De kunde finde Tidens Smag
anstødelig. Friehedens Sang maatte nødvendig have nogen Over-
eensstemmelse med de Franskes ca-ira, og seer man tydelig paa
Opløsningen at ingen Democrat kan have skrevet en Satyre paa en
misforstanden Pøbels Friehed. I det mindste er det i Berlin saa-
ledes optagen, og vil i Følge et Udtog jeg deraf haver didsendt
dets Opførsel ingen Modsigelse være underkasted. Imidlertid har
jeg holdt det for min Pligt som Dansk Mand først at tilbyde det
mit Fædrenelands Theater, skiøndt jeg unødig vilde supponeres
som Autor dertil. Ved at være saa:i: nær paa den tredie Side, at
jeg selv maa vende Bladet, seer jeg først hvor vidt jeg haver over
skredet et ordentlig Brevs fastsadte Grændser, og at jeg misbruger
Deres Høy og Velbds Godhed og Taalmodighed. Hvad skal jeg
sige? Forseelsen er engang begangen, og jeg haaber Tilgivelse.
Jeg æsker endnu meere, naar jeg udbeder mig Deres Høy og
Velbds Godhed og Deres Protection for min første Fødde. Med
dybeste paa sand Fortieneste grundedste Ærefrygt har jeg den Ære
at kalde mig Høy Velbaarne Allerhøystærede Herr Kammerherre
Deres Høy Velbds ærbødigste og forbundne Tienere
F. H. Wedel Jarlsberg.
XIX.
O. Worm til Suhm.
Høyædle og Velbaarne Hr. Kammer Herre!
Denne er den første Gang, ieg er saa lykkelig, at tale med
Deres Velbaarenhed; i al den Tid, ieg laae i Kiøbenhavn, berøvede
en, maaske ilde forstaaet Beskedenhed mig den Ære og Fordeel,
at blive bekient for Dem, alle Studerendes felles Beskytter og \ el-
giører; ieg giorde mig en Samvittighed over at trænge mig paa
Deres Velbaarenhed, og berøve Dem nogen Time af den Tid, soni
Videnskaberne og Deres Studeringer havde Fordring paa. Imidler* H erefter begynder den fjerde Side af Brevet, i 4°.