574 / 610
Breve. Tyge Rothe til Suhm.
4 9 *
Formue — Nu dette har ey skullet være Deres Bane — og saa
kunne De gavne Verden paa en anden, som De saa herligen giøre
— og derimod har jeg det Kaldat arbeide i det omtalte, og det
viljeg troeligen giøre — skulde jeg end lide noget tab, og skulde
børnene savne noget, nu saa veed jeg at mine Fædres Gud er
ogsaa disse Børns — og det skal gaae dem vel, thi de skulle
vandre frem med reedelighed, og blive duelige; Kan De undres
derover at jeg med at have disse Udsigter er roelig for alt det
øvrige? Ney, De undre sig ey derover! thi De tenke mandigen —
og
saa ville De at andre skullegiøre — O hvor har ieg erfaret
paa min Vandring,
at man kannyde godt i livet, uden megen
Yndest hos de mægtige! men derfor være min Gud de ydmygste
og de varmeste Taksigelser.
At vi kan vente os Deres arbeide til Vinter, det glæder mig
meget — bliv lenge — lenge ved Kraft; og lev lenge Deres Land
til Gavn og Æ re — De ere saa faa, de der handle som De, ædel
modige Patriot — men efterslegten skal og herligen fryde sig ved
Deres Minde — Hvad bøger jeg haver af Deres, skal jeg vist tage
med ind — jeg er meget ordentlig i den henseende; men det er
jo og en Pligt.
Nogle Sange giver jeg til Vinter — en liden Samling — der-
nest kommer 2 Deel af Hierarkiet, hvoraf allerede 13 ark ere
trykte — saa tager jeg fat paa enten Lehns Sagen eller Reforma
tionen — begge Materier ligge mig meget levende i Sielen —
Uden arbeide kan jeg ey leve — vilde jeg ey kunne leve — Til løn
for denne reedelighed skal vor Gud give hæld og gode dage —
og det heste er jo det beste. Dette at man ved enden af banen
kan vide sig at have været troe i det os tildeelte Ærende.
Nu jeg skrev dette ey korteligen, thi jeg troede at De med
Lyst hører mig. Vor Gud velsign Dem og Deres Frue med sine
beste Velsignelser — det ønsker ingen ivrigere end Deres
Tybierggaard d. 30te Sept 1778.
Rothe.
5.
Til Deres Høyvelbaarenheds Efters}rn og Overveyelse frem
sendes indlagde. Havde De været her i Byen, var det kommet
først til Dem. Nu beder jeg at De ville, som de andre Herrer
angive Deres Mening, og derefter lade mig faae det igien.
Heldst ønskede jeg at faae det tilbage med den Ven, der nu
befordrer det; da det igien skulde leveres Prof. Abildgaard til
igientagen Overveyelse.
Bruun, P. F. Suhm. Tillæg.
4