Previous Page  9 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 9 / 610 Next Page
Page Background

Nyerups Biografi af Suhm blev anmeldt i de Kjøbenhavnske

lærde Efterretninger 1798, Nr. 20, S. 314— 19. Der takkes for Ar­

bejdet, dog føjes der til: »men vi vilde have været [Forfatteren]

end mere forbunden, naar han havde erindret sig det gyldne: Ne

qvid nimis, og betænkt, at Vidtløftighed let kan udarte til Snaksom­

hed.« Det skal ikke undre mig, om man mulig vil anke over denne

nye Biografis Vidtløftighed. Men der har været god Anledning til

at gjøre Biografien noget bred; thi det er første Gang, at Suhms

Liv behandles udførligt efter at et Aarhundrede er forløbet siden

han døde, for Nutiden staar han vist, i Almindelighed, som en ikke

meget kjendt Person, Materialet, som skulde behandles, er stort,

og meget Stof har kunnet fremdrages, som Nyerup ikke har kjendt

1798. Jeg har stræbt at gjøre min Skildring ret fyldig; den kunde

godt være bleven endnu større.

De mange Henvisninger ville kunne vidne om, at der er an­

vendt Flid paa at anføre Bevissteder for hvad der er fortalt. Men

de ville ogsaa kunne vidne om, at jeg har søgt og faaet værdifuld

Bistand hos flere end En, der interesserede sig for dette Arbejde

og har hjulpet mig. Dem alle bringer jeg en hjertelig og oprigtig

Tak for hvad jeg skylder dem. Understøttelse indrømmet mig dels

af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet dels af Bestyrelsen

for den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse har sat mig istand til

overhovedet at faa min Bog trykt og dernæst til at faa den saa-

ledes udstyret med Portræter som den er bleven. Det skal glæde

mig, hvis mine Læsere ville finde Anledning til med mig at takke

disse Institutioner for denne Understøttelse, ved hvilken det er

blevet muligt, at faa en større Biografi af en af vort Folks mærke­

lige Mænd udgivet i Hundred-Aaret efter hans Død.

Frederiksberg 9. Juni 1898.

CHR. BRUUN.