134 / 289
1 30
Laugets Historie
Mennesker og Stceder slettedes.
En sondret Verden aander tungt
mellem Støvet af smuldrende Ruiner.
Det, der var bygget op med møjsomt Slid
stædigt, igennem Seklers tunge Skriden,
styrted’ i Grus, og Bragets dybe Rædsel
rystede Verden. Bragene blev hædret!
Vi gi’r i Dag en gylden Kæde bort,
gi’r den til een, der bærer den for mange,
ikke blot dem, der lever.
De, der er gemt i Tidens Mørke,
er ikke glemt;
de mindes ved Kædens Hæder!
Og den kan bæres uden Græmmelse.
Bag den er Flid og gode Hænders Føje.
Arbejdets sejge Taalmod er dens fineste Karat.
Bær den med Stolthed over Brødres Virke!
Bær den med Viden om, at den ogsaa forpligter,
ikke til blodig Daad
eller grum Udslettelse.
Den er os et Pant paa Fred,
et Tegn paa Slid og Møje,
en Manen til daadtung Higen,
den, vi Danske
lønligt bærer i vore Hjerter,
og som forjætter os alt!
og sluttede saaledes: »Værdige Oldermand! Træd frem for aaben
Lade ogmodtag paa denneDag vor Gave.«
ViceoldermandW. Poulsenhængte derefterKædenomOlderman-
densHals med følgendeOrd: »Modtag denneKæde og bær den som
et Tegn paa den Højagtelse og Kærlighed, somalle Laugsbrødrene
har til vort Laug.«
Oldermanden takkede i smukke Ord for Kæden og sluttede med
et Leve for Fædrelandet, hvorefter man sang »Der er et yndigt
Land«.