Laugshuset i Peder Hvitfeldts Stræde
163
lingsbog for Klædebo Kvarter (gi. Matr. Nr. 139-140-142/1689),
og efter Laugets Skøder af n. December 1736 og 11. Juni 1737,
da det afhænder Grunden. De paa disse forskellige Steder anførte
Maal stemmer nøje overens — bortset fra nogle ganske faa Tom
mer paa enkelte Skellinier. Laugshusgrundens Størrelse og Belig
genhed i 1725 kan der herefter ikke være nogen Tvivl om; Are
alet var 1356
1U
□ Alen.
Straks efter Laugshusets Køb foretages der enDel Bygningsarbej
der — der ses Udgifter til Tømrer, Snedker, Glarmester og Smed,
»for Gruset at føre af Logementerne, og af énKjelder og i en an
den«, desuden til Vandkikkeren, Rendetræer til Brønden, 16 Læs
Graasten til Gaarden, 8 Læs Brosten til Kælderen og 70 Læs Grus
til Gaarden; Laugshuset bliver overalt anstrøget med brunrødt og
okkergult. Til Istandsættelsernemedgaar ialt 565 Rdr.
Det ermange Læs Graasten, BrostenogGrus, der er anvendt, men
Læssene var vel dengang noget mindre end nu til Dags, og Huset
er øjensynligblevet sat i god Stand.
Laugssamlingerne holdes dog stadig i Oldermandens Hus. Der
imod har Svendene haft »Laugshusstue« eller »Murerkro« her; de
betaler 8 Rdr. i aarlig Leje til Mestrene, og en Øltapper, Frederik
Ebesen, betaler 60 Rdr. i aarlig Leje. Ogsaa i Tømrernes Laugshus
ved Siden af fandtes enØltapper, der synes at have været enmeget
nødvendig Personet saadant Sted.
MenheleHerlighedenvaredeikke længe.
I Dagene 20.—23. Oktober 1728 hærgedes København af den
store Ildebrand, der særlig gik ud over Byens nordvestlige Del, be
grænset af Vestervold, Nørrevold og Gothersgade, gennemRegne-
gade over Købmagergade til Helliggejst Kirke — mellemdenne og
Gammel Torv naaede Branden helt ud til Nybrogade. Ca. 1500
Husebrændte, ogogsaamangeuerstatteligeoffentlige Arkivalier1gik
tabt; f. Eks. blev Universitetsbiblioteket, der dengang fandtes paa
Loftet over Trinitatis Kirke, etRov for Luerne.
Man spørger uvilkaarligt om, hvorledes Laugets gamle Protokol
ler, fra dets Oprettelse i 1623, blev reddet. Ja, en naadig Skæbne