Hvorledes Engerslevs Hus saa ud indvendig efter Opførelsen i
1751, oghvilke Forandringer det var undergaaet, indtil Lauget købte
Ejendommen, faar man et ganske godt Indtryk af gennemde i Ti
dens Løb foretagne Vurderingsforretninger1. Den 15. Januar 1753
begærer Engerslev sin»Gaard« brandforsikret saaledes:
Velædle og Højfornemme
Hrr. Directeurer
ved Brand Assurance Cassen!
Da jeg har opbygt een Gaard paa Amalienborg Platz, ligefor Garnisons Kirke, som
af mig selv tildeels beboes, er jeg tilsinde samme min Gaard at lade assurere udi Brand
Forsikrings Cassen; Vilde derfor Ydmygst have mig udbedet at De Velædle Hrr. vilde
beordre 2de Mestre samme Gaard i den Stand den nu befindes at Taxere og Vurdere.
hvorved jeg forbliver
De Velædle og Hojfornemme
Hrr. Directeurers
tienstskyldigste
tiener
N. R. Engerslev.
Direktionen for Brand Cassen anordner derefter Tømrermester Peder Hasling og
Murermester Andreas Sihm, i Engerslevs Sted, til at foretage Beskrivelse og Vurdering
af Gaarden.
Engerslev var den Gang selv Vurderingsmester ved Brandforsikringen, men kun ansat
en ganske kort Tid, nemlig fra den 19. Januar 1752 til 15. Marts 1753.
Af Beskrivelsen fremgaar det bl. a., at Bygningerne er af Grundmur til alle Sider,
til Gaden er de 3 midterste Fag ziired med Sandsten om alle Vinduerne, Kælder og
3 Etager høj til Gaden, med en Frontspids over 3 Fag; til Gaarden 2 Etager og Kvist
over 2 Fag, »gebroken Tag«.
I Forhusets Kælder er nogle Værelser og Køkken m. m. En Port med Plankegulv,
over Porten er Kamre, ved Porten en »Italiensk Trappe« opført til øverste Loft, og som
»er med Panel ogBredr efter en brugelig Maade beklæd og igiennemskaaret, samtgibset«.
I Stueetagen — 5 ^ Alen høj — er 2 Værelser til Gaden og et til Gaarden, en
Vindovn paa Messingpiller — herunder Marmorfliser, Kakkelovnspladsen beklædt med
hollandske Sten, Brystpaneler, indvendige Vinduesskodder med Messing-Skudrigler,
Væggene betrukne med Voxdug; over Dørene malede Landskaber, Loftet gibset med
siirligt Stukkatørarbejde; der er nogle Skabe i Væggene, og herunder en »Drag-Kiste«.
Malingen paa alt Træværk, Døre og Gerichter er »rigelig siret med forgyldte Lister«.
I 2den Etage (1. Sal) — 6 Al. 4" høj — er til Gaden en »Sal« paa 5 Fag, og en
paa 2 Fag, og en »Sal« paa 2 Fag til Gaarden, alle udsmykket som i Stueetagen; alle
Døre med indskudte Laase med Messingbeslag, Messingknapper og Skudrigler.
3die Etage (2. Sal) — 3 Al. 22" høj — er ligeledes med 3 »Sale« med Vindovne
Laugshuset Set. Annæ Plads
1 79