KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug

Laugets Historie

Murskeen er vort vigtigste Værktøj; den har sin Mission over hele den vide Jord,

hvor civiliserede Mennesker bo og bygge. Den Mand, der forstaar at bruge Murskeen

paa rette Maade, han kan sit Haandværk. Vi lover Damerne altid at bruge Skeen

paa rette Maade.«

Man sang nu paa Willemoes-Visens Melodi følgende Sang, forfat

tet af Bibliotekar Carl Dumreicher i Dagens Anledning:

D ybt maa Stenen være lagt,

skal et Hus den bære,

som kan taale Tidens Magt

til sin Mesters Ære.

Dybt og fast, saa ses en Dag

Kransen over Husets Tag

—

det er Murerlære.

Dybt og jast

—

to gode Ord,

skal det Hjem betrygges,

som paa Stadens gamle Jord

for vort Laug skal bygges.

Da vil alt vort Virke gro,

og bestandig dette Bo

ved vort Samhold smykkes.

Oldermand og ung Gesell

møder her hinanden,

hvor en fælles Fremtids Vel

vier Velkomstkanden,

medens Ladens Helligdom

stærkt og myndigt maner om

Fligterne mod Standen.

Længe var det kun et Haab

frit at tage Sæde,

hvor vort Samvær fik sin Daab

ved vor Ejerglæde.

Viljen vandt til Maalet frem,

huskende vort første Hjem,

Peder Hvitfeldts Stræde.

Mester! læg da dybt og fast

Stenen til en Bolig,

værnende mod Vejrets Kast,

rummelig og rolig,

styrkende vort Broderbaand,

saa vort Kald med Mureraand

her kan tjenes trolig.

Bygningens Arkitekt, Murermester Henning Hansen, oplæste der

efter Grundstensdokumentet, somnedlagdes i Grundstenens Fodstykke

i et forseglet Glasrør, og Oldermand Andr. Wildt henmurede den før

ste Sten, i hvilken var indbrændt Kærlighedens Symbol, med Ordene:

»Til den almægtige Bygmesters Ære! I Kraft af mine Kollegers Tillid nedlægger

jeg den første Sten, idet jeg udtaler Haabet og Ønsket om, at dette Hus maa staa til

sene Tider, gennemkommende Slægter som et værdigt Samlingsmærke for Medlem

mer af Københavns Murer- og Stenhuggerlaug!«

Laugets ældste Medlem, fhv. Oldermand J. J. Bruun, henmurede

den anden Sten, hvori var indbrændt Haabets Symbol, idet han

udtalte:

»Somdet ældste Medlemaf Lauget er det blevet mig betroet at indmure den anden

Sten paa denne Bygning. Jeg gør det i Haabet om, at de, der kommer til at benytte