101 / 104
1 0 0
Eet Forhold har særlig vakt Opmærksomhed hos
den, der udarbejdede delte Jubilæumsskrift og derigen
nem — for at sige det rent ud — fik Lejlighed til at
kigge
i Krogene
ikke blot i støvede Arkiver, men ogsaa, hvor
det gælder levende Menneskers Færd. Det er den store
Hensynsfuldhed hos dem, der gennem Tiderne forestod
denne Stiftelse. Allerede den ene Ting er betegnende, at
Udtrykket »Stiftelsens
Lemmer
«, der var saa gængs i
gamle Dage, overhovedet ikke forekommer i de ældre
Protokoller, hvor man dog kunde vente at fmde det (nu
til Dags er det jo banlyst). Der tales i Protokoller og Be
retninger altid om
Beboerne.
Derimod er de gamle Dages
Betegnelse for en Stiftelses Indvaanere benyttet i For
hold til Haandværkerstiftelsen af »Holbergs Minde«, da
dette Selskab omtalte en af sine Forestillinger til Fordel
for Stiftelsens
»Lemmer«.
Det er ogsaa værd at lægge
Mærke til, at Udtrykket
»trængende
Haandværksmestre
og deres Enker«, der benyttedes i Opraab om Stiftelsens
Oprettelse, omgaaende veg Pladsen for »Haandværksme
stre og deres Enker i trange Kaar.« Det var Udslag af en
Finfølelse, som i og for sig var upaakrævet, da man jo dog
ikke behøver at skamme sig ved at sidde selv nok saa
smaat i det. Et Eksempel fra nyeste Tid er den Uvillie,
der blandt Laugenes Repræsentanter rejste sig imod den
nedarvede Ordning, at Beboerne ved Klokkeringning kald
tes sammen til Udbetalingen af Legatpenge. Disse aver
terende Slag paa Klokken var blot indført som et praktisk
Arrangement, lil Underretning for Beboerne. Men den Tid