GamleMinderFrederiksbergVesterbro

9 5

iTiaiui SBortn, meb fjnern (jan nol Ijanbe Ijant

noget gittcri. ©to! SCojen, ber nar forbaufet

oncr, at iJiogen turbe none at gjøre fig tpftig

oner fjam, fnarebe iffe blot neb at tabe „(Sof*

farens" attføarbaoenbe fKebacteur inbf'albe for

$orligelfe8commigfionen, men ogfaa neb at ub*

gine et eget © frift, fom bien folgt for 6 © fil*

ling 1)00 „forffjelligeUrtefræmmere". ©ettenar

3$anb paa „(SorfarenS' 3)iølie, og iBlof ©øjecn

bien en ftaaenbe Slrtifel i flabet, pnoraf atter

fulgte, at benue fnarebe meb et © frift, fjnis

Sone og© til fremgaaer af bets Sftotto, ber løb faa*

lebeé: „©et, fom er fanbfpuligt, ffeer ofte iffe; men

©et, fom er ufanbfynligt, ffeer tibt! ©erimob

lære alle Sibetg Erfaringer o$, at friginne

Srælleé ©furfe, Sapfe og finner ere be meeft

tøileføfe og uforffammebe, forbi be frtjgte for,

at man ffat glemme, at ben grie albrig er frcef.

^ ©ereS lognfulbe ffriftlige Uforffammetljeber renbfeb

imibtertib ijuerfen af be©tore, eller af be©maac.

2lf begørfte gjenbrineS be iffe, enten forbi 33ær*

bigljeb, etter Sib, ei tiltaber bet; af be ©ibftc

iffe, enten forbi be ei fjenbe, eller ei forntaae,

at befoare ffriftlige gornærmetfer. Hun 9JM*

temftanb§*90ianben, fom fan bet, ffølber, ei blot

fig fetn, men ifær fit gæbrelanb, fa : Sftenneffe*

Ijeben, at tugte Uforffammetljeb, famt ogfaa, for

famtpffer."

DJlan glemme albrig: SDiaabe i

2ltt! (»Sit modus in rebus!«)“ — Dg til bettc

2J2otto fnarebe fulbftænbigt felnc ’Pjecen, ber

ligefom ben foregaaenbe folgteS for 6fjf)o3 for*

ffjeltige Urtefræmmcre.

faaban Sabning