103 / 156
fen, fom ben, ber finbeS famiet i bette Snblæg;
ffetbent ere ©roopeber bleone itbfXt)ngebe paa en
faa tung 93faabe og i et faa feitet ©prog, fom
bet i)er oar ©ilfælbet.
„Sorfaren", fom i)eri
futbftænbigt ftt Satteren paa fin ©ibe og bet faa
meget mere, fom ben jo »irfelig ogfaa paobe meget
let oeb at træffe &'rog meb ben gamle 2)tanb,
ber fpnteb fulbftcenbig beéorienteret om fin egen
33eti)bning, foer fjeUer iffe meb Sempe. S3laubt
Slnbet pebber bet i en Slrtifel: „©et er et fpen*
fpn, oi bør tage tit ©em, borebare fpr, S3lof
©open: ©e er en gammel SØianb, en faaregam*
mel Sftaitb, bet er næften befpuberiigf, at "De
er bleoen faa gammel, poi£ man iffe fan for*
flare bet af et banff ©rbfproa. ©e fjar altfaa
iffe ©ib til at ffjænbeé, ©e maa berebe ©em
paa ben nnnbgaaetige ©øb, ©e maa forfone
©em meb SBerben. 2)2en »il ©e nu flet iffe
tænfe paa at gioe SSerbeu ben 93ibenffabSmanbb*
©itel tilbage, fom ©e par fat ©em i Skfibbetjc
af?" — ©ette oar tiloiøfe oittigt, men bet oar
ffaanfclstøft, og ntoiolfomt par bet berebt ben
gamle 9J?anb en ooerorbenttig SSrgrelfe. ©iben
ben ©ib pørte man, faaoibt jeg minbeé, pelter
Csntct til pant, og panS ©ob fire Siar efter gif
ubemærfet pen, iffe blot forbi ben inbtraf i bc
©age, ba bet fleSoigpotfteenffe Opror ubbrøb, og
Opmærffompeben faalebeg oar fceftet til be al*
oorligfte SSegioenpeber, men ogfaa, forbi man alf
længe forinbeit oar fommen til ben (Srfjenbelfe, at
S lof ©ø£en§ jRenommcc fom ©fribent og ^]3ole*
mifer oar bpgget paa eienbommelige ©ilftanbc
og færegue gornbfætninger, meb p»i3 ©ilintet*
gjørelfe bette fRenommee ogfaa maatte oplofe fig
96