128 / 156
— „(gr bet faaban fat?" fagbe kongen, „faa
tab mig pøre, poab bet er — men fat fig.
£>utt maa fortætte bet fort og roligt." — ©aa*
tebeg opmuntret fortalte nu 33onbefonen, at
penbeg ©øn bar anffaget for at paoe ffubt paa
en $gl. ©foøfogeb, at pan oar bteoen arrefteret,
og at pitn nu troebe, at pan oitbe fomme tit
at bøbe meb $ioet. 9ften pun oibfte, at
2
Infta*
gen bar fatff, pun fjenbte fin ©øn, bet oar et
gobt og frebetigt SJienneffe, og bet f)ete oar en
anlagt $tan, forbi ©foofogben fpnteø gobt om
panS $jærefte og oar ffinfpg paa pam. Qfteb
nogen 9JiiStiitib pørte kongen i Segpnbelfen
paa fortællingen, men bonens trohjertige og
aabne 23æfen lob i)am fnart apne, at ber mutig
taa ©anbpeb tit ©runb for penbeg forfiffring
om ©ønnenS Uffptbigpeb. (gfterat paoe ubfpurgt
penbe pbertigere, tob pan penbe gaae meb ben
fortrøftniug, at ©ugen ffutbe btioe unberføgt,
og iffe faafnart paobe pun fjernet fig, førenb
kongen ufortøoet gjorbe ©fribt tit at faae @a*
gen opftaret. ©er begpnbte nu en SRæffe fo r*
porer, fom omfiber gobtgjorbe, at bet unge Siften*
neffe oirfetig paobe oæret uffptbig famt at pan
paobe oæret ©jenftanb for en bjæoetff fptan.
©foofogben biet) afffebiget, og ba kongen meente,
at ben uffptbigt SØiigtænfte burbe paoe en Dp*
retSning, bteo pan anfat fom $gt. ©tatbbetjent
og fenere fom Ølibefnægt.
freberif ben ©jette oar tigefaa gob mob ©pr,
fom irnob Sftenneffer, og pan funbe iffe tibe, at
man gjorbe nogen teoenbe ©fabning fortreb uben
SCarfag.
(Sn ©ommeraften oar kongen i fit
bagtige kabinet paa freberifsberg ©tot. $lof*