157 / 719
Påfaldende ofte havde „grevinden“ migræne, og lige så
ofte tilbød den galante mr. Evans at være hendes opvar
tende kavaler. Mayer måtte, med stadig voksende uro,
slide sig gennem opmålinger og udstykningsprojekter.
—- Men da det ingen ende ville tage med „grevinden“s
„migræne“, begyndte skinsygen at ulme, og han beslut
tede at finde ud af, hvad der egentlig var galt. Han gav
sig til at udspionere sin kone.
Og en nat fandt han mr. Evans i „grevinden“s sove-
gemak! Der var ikke noget at tage fejl af, mr. Evans var
i natdragt. Mayer var for opbragt til at kunne beherske
sig. Han greb en bordlampe for at knalde den i hovedet
på sin rival. Men „grevinden“, der så sin elskede i fare,
sprang imellem. Lampen ramte hende i hovedet; med et
skrig styrtede hun blødende om på sengen. Derefter
kastede mr. Evans sig over Mayer. Det var en let sag
for den store, sportstrænede fyr at slå den 50-årige, lidt
spinkle kunsthandler i gulvet. Men det nøjedes han ikke
med; han kastede sig over den bedragne ægtemand og
klemte sine hænder fast om sit offers hals. — Det er
ikke godt at vide, hvordan „slaget“ ville være endt, hvis
ikke datteren var blevet vækket af „grevinden“s skrig og
ilede sin mor til undsætning.
Tidlig næste morgen så Bagsværd-borgerne dramaets
hovedpersoner drage til København, gentleman-rytteren,
„grevinden“, datteren og mr. Mayer, alle stærkt for
bundne og med tillukkede ansigter.
Her skal indskydes en lille anekdote, der er typisk for
det danske lune.
„Grevinden“ havde altid kun danske tjenestefolk. Da
hun havde giftet sig med Mayer og af den grund skulle
udvide tjenerstaben, annoncerede hun efter folk gennem
københavnske aviser og underskrev sig: „Rigsgrevinde
Ange Sponneck (Mayer)“.
Denne parentes om Mayer morede Bagsværdborgerne
Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie
][47