199 / 719
Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie
1 3 9
svogers edle kærlighed tillod vi os at ofre det savn,
for at man ikke skulle standse i god troe hensigters
opfyldelse — med en kærlig forening mellem elsken
de. Det tillader os den kære søster og svoger herved
at forsikre Dem, at dette lån er udslettet — som en
liden morgengave — og da vi senere er oplyst om at
den kære svoger har voren nødsaget til at udstede
obligation til enkekassen for pligtig indskud for sin
elskede og som årligen ville bringe ham en udgift af
mere end 300 rdl. i hans ellers sparsomme gage, hvor
af skulle leve, så må denne afkortning være ubeha
gelig og vi har tilladt os at indløse berørte obligation
— som indesluttet følger for
0111
mulig derved at
bringe gladere udsigter.
Endelig lader vi følge — til knappenålspenge -—- til
vores nye svigerinde, kongl. papirer, som avle
100
spe
cies årlig rente
(200
rdl.) — thi det vil altid være be
hagelig for den fornuftige ægtefælle ikke altid at være
manden besværlig — med småting.
Men vi kan ikke nægte os selv — det ønske, at den
under alle omstændigheder —
ene
måtte ansees at
være hendes ejendom — og kun have renter deraf
årlig
“ .79
Brevet, som slutter med de sædvanlige ønsker for
fremtiden, er underskrevet: „Pet. Nic. Arbo“.
Der sker tilsyneladende ingen særlige forandringer
efter Arbos død. Fru Arbo tager ganske vist fast ophold
på Lundbygård, men både palæet i Holmens Kanal, Sans-
souci og Aldershvile er stadig til hendes disposition. Den
tidligere omtalte nevø, Ole Christopher Arbo, har i be
gyndelsen bistået hende med forretningerne. Men hun
må formodentlig have afviklet firmaet i København, for
lidt senere har grev F. C. J. Knuth, amtmand over Kø
benhavns amt og kurator for Vemmetofte kloster — som
nærmeste nabo — varetaget hendes økonomiske interes