585 / 719
En Københavner-Slægts Historie
575
I 1754 nævner han sig selv som Svend hos Fabrikant
Bichhardt i Gliickstadt, og hos ham arbejdede han i otte
Aar; i 1762 døde Bichhardt, Fabriken ophørte at existere,
og Bockenhauser flyttede med sin Familie til Køben
havn, hvor han muligvis havde Slægtninge, endda inden
for samme Fag. Han arbejdede i nogen Tid som Svend,
var maaske ogsaa Medlem af Strømpevæverlavet, men
Forholdene var ham ugunstige; medens de almindelige
Strømpevævere kun brugte Faareuld, arbejdede Bocken-
håuser ogsaa med finere Sager: Silke, Traad og Bomuld;
dette skabte en Del Uvilje mod ham. Allerede i 1766
nedsatte han sig som selvstændig Mester, og som saadan
arbejdede han i otte Aar, men saa skete det Torsdag
den 20. Juli 1774, at nogle af „Uldstrømpevæverne“ sam
men med et Par Politibetjente mødte op hos Jiirgen
Bockenhauser i hans Fabrik i Peder Hvidtfeldts Stræde,
nuværende Nr. 7, overfaldt ham og krævede, at han strax
skulde betale 4 Rdl. i Mulkt, ellers vilde de tage Garnet
af hans Maskiner; han var nødt til at betale Pengene,
men saa skrev han strax efter til Kongen, forklarede
Sagen og bad om uden Betaling at maatte faa Rettig
heder til som Frimester i Ro at fortsætte sit Arbejde med
Svende og Lærlinge.
Den 6. Oktober samme Aar fik han da et kongeligt
Privilegium paa at maatte fortsætte og drive en allerede
anlagt Fabrik i Ejendommen „Den forgyldte Tønde“ paa
det søndre Hjørne af Adelgade og Dronningens Tvær
gade; han maatte paa Fabriken forarbejde Silke, Bom
uld, Traad og Uld med alt videre til Strømpe-Væver-
Professionen henhørende samt til Fabrikens Drift holde
Svende og Drenge under den udtrykkelige Forpligtelse
paa hveranden Stol, der holdes i Gang, at oplære en ind
født Dreng.6