8 / 322
de Begyndelser, som det enkelte Menneske og hans Menig
hed gør her paa Jorden? Sidder han og ser koldsindigt
derpaa og ser kun paa det ubehjælpsomme og ufærdige og
med et kritisk Blik paa Manglerne? Nej, han ser det som
Begyndelser. Han ser det,
som er,
men ogsaa det,
som kan
k om m e ud deraf,
og derfor glæder han sig over de smaa
Begyndelser, og det er
Genskinnet af hans Glæde,
som vi for
nemmer, naar vi staar overfor en aandelig Begyndelse.
Jeg siger, at han ser baade paa det, som er, og paa det,
som kan komme ud af det. Han ser ikke
paa det som det
fu ld end te,
derfor vil han altid minde os om Forbindelsen
mellem det
person ligt
at være grebet af Kristus og have
vore
Navne sk rev et i H im lene,
og saa den Gerning, som skal
øves. Han vil aldrig lulle os i Søvn med den Tanke, at det
hele nok gaar af sig selv, thi det kommer det aldrig til. Men
han vil ikke
tage vor Glæde fra os.
Og nu staar vi her ved en
Begyndelse:dette lilleKirke
hus, som har gjort Tjeneste andet Sted i 20 Aar, er nu
rejst i dette store Sogn, som kun har saa lille en Kirke.
Det er en ringe Begyndelse; men er det gjort i Tillid til ham,
som regner
et S enn epskorn fo r stæ rk ere
end en
stor Sten,
saa har vi Lov at glæde os, thi da vil han lade det lyk
kes, at her maa samles en bedende og lovsyngende Menig
hed, som fra ham selv i Ordet og ved Nadverbordet henter
det, som den har behov for at kunne leve og for at kunne dø!
Saa vil vi ogsaa i Dag istemme Fortrøstningssalmen:
Ej skal Sions Borg sig 'højne
Verdens' vise, Jordens bolde
Denne Gang med Spir og Taarn, Vil vor Hytte vel forsmaa,
Hyttelavt i Verdens Øjne
Men den største vil dog holde
Bygges nu imod tilforn;
Nadver i den ringe Vraa.
Dog i Herrens Vingers Skygge
Tidlig han sig myg har krummet
I en gylden Aftenstund
Barneglad i Moderskød.
Under Sang vi altid bygge
Han, som laa i Krybberummel,
Paa den gamle Klippegrund.
Bryde vil i Hytten Brød.
Ja, med det Sind vil vi i Dag indvie dette Hus til at
være et Herrens Hus, hvor han selv maa øve sin Gerning
ved sine Tjenere blandt Mennesker, Sjæle til Frelse og hans
hellige Navn til Ære — og vi staar her i Dag med den
Glæde, Herren har givet os, som er et Genskin af hans egen
Glæde. Amen.
Aaret 1925.
Skematisk Oversigt.
Januar:
Sammenkomst for Præsterne ved Kirkefondets Kir
ker. Sognepræst Fibiger indleder en Forhandling om
»Præst og Lægmand i Samarbejde«. — Tegningerne til
den nye Blaagaards Kirke approberes.