Previous Page  77 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 77 / 307 Next Page
Page Background

Kapital, og navnlig ikke til det østasiatiske Foretagende. Man var derfor

henvist til det engelske Marked, og der, hvor man var mere vant til at tumle

med fjerne og tilsyneladende eventyrlige Foretagender, vilde det rimeligvis

blive lettere at finde Kapital til det østasiatiske Selskab. Ved derfor at lade

de to Foretagender gaa op i en højere Enhed havde man størst Chance for

at vinde Tillid i begge Lande og rejse de fornødne Beløb. Men for at formaa

Aktionærerne i det europæiske Foretagende til at billige Ægteskabet var det

som sagt nødvendigt at give Bruden en Medgift, der kunde bøde paa de

manglende Garantier, og denne foreslog Etatsraad Tietgen i et Fællesmøde,

der den 9de Januar 1872 blev afholdt af begge Selskabers Bestyrelser, at yde

paa den Maade, at Aktionærerne i det europæiske Selskab skulde have Ret

til at ombytte 4 af deres gamle Aktier med 5 Aktier i det sammensmeltede

Selskab, medens Aktionærerne i det østasiatiske Selskab kun skulde have

Aktie for Aktie. Med andre Ord: hine erholdt uden at foretage nogen ny

Indbetaling en øjeblikkelig Kapitalforøgelse af 25 % , hvilket omtrent svarede

til den højere Markedsværdi af deres Aktier.

Dette Forslag og Programmet for hele Sammensmeltningen blev en­

stemmigt vedtaget af de to Bestyrelser, og ekstraordinære Generalforsamlinger

bleve indvarslede til den 22de Februar 1872 i det østasiatiske Selskab og til

den 23de Februar i det europæiske, med omtrent følgende Dagsorden:

1) Forslag til nye Kabelanlæg i Europa.

2) Forslag til nye Kabelanlæg i Østasien.

3) Anskaffelse af en Kabeldamper til Østasien.

4) Forslag til Sammensmeltningen af de to Selskaber til et nyt Selskab

under Navnet »Det Store Nordiske Telegraf-Selskab« paa følgende Vilkaar:

a. Det nye Selskab overtager de ældres samtlige Aktiver og Passiver.

b. Aktionærerne i det ældre europæiske Selskab erholde for hver fire

Aktier i dette fem Aktier i det nye Selskab. Aktionærerne i det

ældre østasiatiske Selskab erholde een Aktie i det nye Selskab for

hver Aktie i det ældre, samt Ret til for hver 4 Aktier i detældre at

tegne een Aktie i det nye til Pari.

c. Det nye Selskabs Kapital bestemmes til Kr. 27.000.000 (Lst. 1.500.000).

d. Forhandlingen af de Aktier, der ikke tegnes til Pari af Aktionærerne

i det ældre østasiatiske Selskab, sker for det nye Selskabs Regning,

efterhaanden som der bliver Brug for Kapitalen.

e. Bestyrelsen af det nye Selskab bestaar af otte Medlemmer, nemlig

samtlige Medlemmer af de ældre Selskabers Bestyrelser og Konsul

H e lland fra Hongkong (der havde

bosat sig i Kjøbenhavn). For­

øvrigt gælde de samme Love som for de ældre Selskaber.