79 / 307
Deles Risikoer og Chancer have modvejet hverandre paa en saadan Maade,
at de gunstige Konjunkturer eet Sted have bødet paa de ugunstige andet
Steds og gjort det muligt for Selskabet, uden at forsømme Aktionærernes
Interesser, at tilfredsstille de Krav, som ikke alene det korresponderende
Publikums stigende Fordringer, men ogsaa reformatoriske Ideer, der ikke ere
udsprungne af en virkelig Trang hos Publikum, have stillet til det. Derfor
er der heller ingen Tvivl om, at de to Selskabers Sammensmeltning den 23de
Februar 1872 betegner en ny Æra i det Store Nordiske Telegraf-Selskabs
Historie, selv om den ikke forandrede noget som helst i de Programmer,
som hvert af de oprindelige Selskaber havde udkastet for sin Virksomhed,
men kun bidrog til, at disse lettere lode sig realisere. Anlægenes videre Ud
viklingshistorie skal derfor ogsaa i de to efterfølgende Afsnit blive behandlet
hver for sig.
Den saaledes fuldbyrdede Sammensmeltning af de to Selskaber indtraf
forøvrigt paa et Tidspunkt, da der ogsaa andet Steds fandt lignende Amalgama
tioner Sted i Telegrafverdenen. Saaledes bleve bl. a. de fire mindre Selskaber,
der ejede de forskellige Sektioner af Kablerne mellem England og Indien, i
November 1872 forenede under Navn af »Eastern Telegraph Company«,
medens de tre Selskaber, der ejede Kablerne mellem Indien paa den ene
Side og Hongkong, Java og Australien paa den anden, kort efter sluttede sig
sammen som »Eastern Extension Australasia and China Telegraph Company«.
Impulsen til disse Sammenslutninger var for de nævnte engelske Selskabers
Vedkommende udgaaet fra den saakaldte »
Globe-Bevægelse
«, der oprindelig var
sat i Scene af den bekendte amerikanske Telegraf-Pioner
C
yrus
W.
F
ield
,
og
hvoraf man en Tid lang ventede sig store Resultater. Field havde nemlig
undfanget den Ide at samle alle undersøiske Telegrafforetagender i et eneste
stort Verdensselskab, »the Globe Company«, der tillige skulde omfatte de
eksisterende Kabelfabrikker. Denne Tanke, hvis Udførelse vilde skabe et
faktisk Verdensmonopol, var bleven greben med Begejstring af en Del af de
ledende Telegrafmænd i England og Amerika. Som finansielt Grundlag
tænkte man sig, at hvert Selskabs Andel i den samlede Aktiekapital skulde
beregnes efter den Kapital, som dets hidtidige Indtægter vilde kunne forrente
med 6 % p. a. For at lette Planens Gennemførelse arbejdede man foreløbig
henimod en Sammenslutning af de bestaaende Telegrafselskaber i en vestlig
og østlig Gruppe, den første omfattende de transatlantiske Kabler, den sidste
den Række af Kabler, der forbandt Europa med de østlige Lande, med det
Endemaal senere at sammensmelte disse to Grupper og saaledes udføre Globe-
Ideen i dens Helhed. Denne grandiose Plan strandede imidlertid paa de store
praktiske Vanskeligheder, som efterhaanden dukkede op, fordi det navnlig
viste sig umuligt at forsone de mange forskellige, til Dels modstridende
— 63 -