84 / 307
at forhandle om Sagen, medens Etatsraad Tietgen kort Tid efter afrejste til
Paris for der at drive paa en Afgørelse. Begge havde Held med sig, idet
Sidstnævnte under 11te Oktober erholdt fransk Koncession paa Anlæget og
Driften af et Fanø-Calais Kabel med en Subvention for hvert Telegram, til
Gengæld for hvilken Selskabet rigtignok maatte overtage Forpligtelsen til at
befordre alle franske Statstelegrammer gratis, medens Løjtnant Suenson i
St. Petersborg opnaaede en russisk Subvention for hvert Telegram, der ad
den paatænkte Route maatte blive befordret fra eller til Rusland. Ihvorvel
den danske Regering ikke vilde yde nogen Subvention, var den dog villig
til at give Koncession paa Anlæget, der vilde skaffe Danmark en betydelig
Transitkorrespondance og deraf flydende Indtægt.
Grundbetingelserne for
Foretagendet vare saaledes tilvejebragte.
Det andet Anlæg, som var paatænkt i Nordsøen, bestod i Etableringen
af et
tredje
Kabel mellem
Storbritannien
og
de skandinaviske Lande.
Disse
vare jo hidtil kun forbundne ved det dansk-engelske og ved det norsk-skotske
Kabel, der begge tillige betjente Sveriges og Ruslands Trafik med Storbritannien;
men i de faa Aar, som vare forløbne siden disse to Kablers Nedlægning,
havde Trafikken paa dem fordoblet sig, og om de end under normale Forhold
med Lethed kunde befordre den paa tilfredsstillende Maade, saa var dette
ikke muligt, naar en Afbrydelse enten paa Kablerne eller paa de dermed i
Forbindelse staaende Landlinier lagde en afRouterne brak. En tredje Route
var derfor i høj Grad ønskelig. Af økonomiske Hensyn tænkte man sig i
Begyndelsen denne tilvejebragt ved, at der fra dansk Side (Fanø) lagdes et
Kabel over Helgoland ned til Emden i Tyskland, hvor et tysk Selskab,
»Vereinigte Deutsche Telegraphen-Gesellschaft«, netop var i Færd med at
etablere et Kabel mellem Emden og Lowestoft i England, der skulde inde
slutte flere Ledningstraade. Man sluttede en Overenskomst med dette Selskab
om at forpagte en af Traadene, saaledes at Store Nordiske kun behøvede at
lægge det forholdsvis korte Kabel mellem Fanø og Emden for at tilvejebringe
en tredje Forbindelse med England.
Forholdet til det tyske Selskab blev
endog saa intimt, at Store Nordiske efter dets Anmodning sendte en Stations
bestyrer og en Stab af danske Telegrafister til Emden for at betjene det
tysk-engelske Kabel, og at dets daværende Stationsbestyrer i London, Hr.
K
nud
P
e ter sen
,
blev gjort til Meddirektør i Berlin af det tyske Selskab, en Stilling,
han bevarede til sin Død i 1882. Skønt Projektet saaledes var vidt fremskredet,
mødte dets Gennemførelse dog saa store, navnlig formelle, Vanskeligheder, at det
i sidste Øjeblik maatte opgives, og Selskabet gik over til den ganske vist mere
kostbare, men samtidig mere praktiske Plan at udlægge det paatænkte Nordsø
kabel mellem
England
(Newcastle) og
Sverige
(Gøteborg), der hidtil havde savnet
en direkte Telegrafforbindelse. Dette Kabel skulde dog deles i to Sektioner, en
- 68 —