86 / 307
Imedens Kabelfabrikationen gik for sig i London, udførte den danske
Telegrafadministration sin Del af Opgaven ved at etablere en overjordisk
Linie fra Fredericia til Fanø, en anden fra Fredericia til Skagen og endelig
den korte Forbindelseslinie mellem Hirtshals og Skagen. Selskabet drog paa
sin Side Omsorg for lignende Forbindelseslinier mellem Calais og Oye, hvor
Kablet skulde landes i Frankrig, og mellem Gøteborg og Marstrand, hvor det
engelske Kabel skulde landes i Sverige; den engelske Administration besørgede
endelig Forbindelseslinien mellem Newcastle og Newbiggin, hvor det skulde
landes i England.
Efter fuldført Fabrikation af det dansk-franske Kabel blev dette ind
skibet i de engelske Kabeldampere
»La Plata
« (Kaptajn Fisk) og »
Africa
«
(Kaptajn Galilee). Under Ledelse af den engelske Ingeniør Mr.
F
rasi
be
gyndte »La Plata« den 12te Juli Udlægningen fra Fanø, men maatte straks
efter paa Grund af Storm ty ind til Nieuwedeep og kunde først den 23de
fuldføre sin Del af Udlægningen. Den 25de begyndte derpaa »Africa« Ud
lægningen fra fransk Kyst og naaede den 27de hen til det Sted, hvor »La
Plata« havde endt sit Arbejde; her bleve Kablerne samme Dag splidsede
sammen, hvorefter det
dansk-franske
Kabel den iste August 1873 blev aabnet
for Korrespondancen.
Skibene vendte tilbage til London og begyndte straks Indladningen af
det svensk-dansk-engelske Kabel, idet »La Plata« indtog de sværere Kyst
ender samt det dobbeltcorede Skagen-Marstrand Kabel, medens »Africa«
fik hele det søgaaende Newcastle-Hirtshals Kabel om Bord.
Den 7de
August udlagde »La Plata« Kystenden ved Newbiggin; mellem den 11te og
16de s. M. udlagde den Skagen-Marstrand Sektionen og den 20de August
Kystenden ved Hirtshals. Herfra begyndte saa »Africa« den 27de s. M.
Udlægningen af sit Kabel tværs over Nordsøen og fuldførte den lykkeligt
den 30te August, hvorefter det
svensk-dansk-engelske
Kabel den 1ite September
1873 blev aabnet for Korrespondancen. Dette Anlæg stillede Sverige lige
saa gunstigt som Danmark og Norge, hvad dets telegrafiske Forbindelse med
Storbritannien angik. Hvert af de nordiske Riger havde nu sin særlige under
søiske Ledning til England, og samtidig havde de og Rusland ved det dansk
franske Anlæg faaet en ensartet Forbindelse med Frankrig, idet Fredericia
korresponderede direkte med Calais til den ene Side og med Kjøbenhavn,
Gøteborg, Arendal og Libau til den anden Side.
Det vil dog her være Stedet at omtale, at det
dansk-franske
Kabel i
en Række af Aar voldte Selskabet store Bekymringer og ikke tilfredsstillende
opfyldte sin Bestemmelse. Man gjorde nemlig her for første Gang Bekendtskab
med en Kabelfjende, der snart ogsaa skulde svinge sin Svøbe over Selskabets
andre Nordsøkabler. Det var de store engelske, franske og hollandske Fisker-
—
70
—