mellem dets 3 Stationer: London, Newcastle og Aberdeen. Selskabet havde
hidtil betalt en fast aarlig Leje af Linierne og endvidere en forholdsvis ube
tydelig Afgift af hvert Telegram, der befordredes paa disse. Da Telegram
antallet i Aarenes Løb var steget langt over Forventning, gjorde den britiske
Administration nu Fordring paa en saa betydelig Forhøjelse af den faste
Afgift, at Selskabet ikke kunde indgaa derpaa. Forhandlingerne med »Post-
Office« Myndighederne antoge en saa skarp Karakter, at begge Parter tyede til
juridisk Hjælp og vare paa Nippet til at indanke Sagen for Domstolene i
London. Den administrerende Direktør rejste derfor i August 1878 til London, og
ved personlige Forhandlinger med Mr.
P
atey
,
Chef for den engelske Telegraf
administration, lykkedes det ham at indlede en Forstaaelse, der førte til en
for begge Parter acceptabel Ordning, da Mr. Patey i November s. A. kom til
Kjøbenhavn for at afslutte den endelige Overenskomst. Denne blev under
skreven her den 15de November 1878 og traadte straks i Kraft, uagtet den
formelt først blev fuldt udarbejdet i 1881. Naar undtages denne lille Kontrovers,
har Selskabets Forhold til den britiske Administration altid været fuldt ud
tilfredsstillende, saavel under Mr. Patey, der døde i 1889, som under hans
Efterfølger Mr.
L
amb
;
et mere ubetinget Tillidsforhold end det, der eksisterer
mellem Selskabet og Post-Office i England, kan vanskeligt tænkes. Den nye
Overenskomst skaffede til Gengæld for de højere Afgifter Selskabet den Fordel,
at det fik
to Linier
til Disposition mellem
London
og
Newcastle,
hvad der
var af stor Betydning, da man allerede den Gang forudsaa Nødvendigheden
af at forøge Antallet af de engelske Kabler, der udgaa fra Newcastle, og det
derfor ogsaa var vigtigt at tilvejebringe bedre Befordring mellem denne Station
og London.
Aaret efter (1879) afholdtes nemlig den almindelige internationale
Telegrafkonference i London (jfr. Afsnit X!), der, som forudset, vedtog Ind
førelsen af en Ordtarif i Europa, i Stedet for den hidtil gældende 20 Ords
Tarif, og i Forbindelse dermed betydelige Takstreduktioner, der upaatvivlelig
i høj Grad vilde forøge Trafikken paa Selskabets Ledninger. Direktør Suenson
fremkom derfor allerede i Februar 1880 med Forslag om
Anlæget a f et fjerde
Kabel
til England, der ligesom det foregaaende (1873 Kablet) skulde forbinde
Gøteborg
og
Newcastle
,
men denne Gang berørende
Norge
i Arendal, medens
det sidste berørte Danmark. Forslaget blev hurtig vedtaget i Selskabets
Bestyrelse, og i April s. A. rejste Direktøren til Christiania og Stockholm for
at forhandle med den norske og med den svenske Regering om Sagens
Gennemførelse. Fordelene ved denne vare saa øjensynlige for de to Rege
ringer, at begge gik ind paa Selskabets Betingelser, der væsentlig bestode i,
at dets
Koncessioner skulde forlænges
til iste Januar 1911, og at Sverige
til Gengæld for den forøgede russo-engelske Transittrafik, som Anlæget kunde




