95 / 307
skred derfor allerede i 1883 til
Tripleringen a f de svensk-russiske Kabler
efter
derom at have ordnet sig med den svenske og russiske Regering. Kablet
blev anskaffet i London og i August afhentet paa Themsen af »H. C. Ørsted«,
der den 6te September bragte det til Kjøbenhavn. I Dagene fra den 12te
til den 17de s. M. blev Kablet udlagt af samme Skib mellem Grisslehamn og
Nystad under teknisk Ledelse af Ingeniør E. B.
P
etersen
,
og man var saaledes
foreløbig sikret mod Følgerne af Kabelafbrydelser. Sin fulde Betydning fik
dette Anlæg dog først i 1886, da den svenske Regering den 30te Juni stillede
endnu en Ledning mellem Grisslehamn og Gøteborg
til Selskabets Disposition,
og da den russiske Administration den 6te Oktober fuldførte en Dublering af
sin Landlinie mellem St. Petersborg og Nystad.
Trods det store Opsving, den europæiske Trafik havde taget efter de
paa Konferencen i Berlin 1885 (jfr. Afsnit XI) gennemførte Takstreduktioner,
viste Selskabets Kabelsystem sig dog endnu det stigende Arbejde fuldkommen
voksent, takket være ogsaa de Forbedringer i Apparater og Ekspeditionsmetoder,
som i Aarenes Løb vare bievne indførte. Som et slaaende Bevis paa disses
Betydning, baade hvad Ledningernes Udnyttelse og Befordringens Hurtighed
angaar, skal eksempelvis anføres, at der paa Ledningerne mellem Newcastle
og Gøteborg/ der have en Længde af ca. 500 engl. Sømile, i 1873 kun kunde
telegraferes med en Hastighed af ca. 22 Ord i et Minut; i 1882 var Hurtig
heden stegen til ca. 42 Ord og i 1889 til ca. 90 Ord per Minut. I Tids
rummet fra 1880, da Selskabets sidste engelske Kabel var blevet udlagt, indtil
1889 steg Trafikken imidlertid paa alle fire engelske Kabler fra ca. 400,000
betalte Telegrammer om Aaret til ca. 750,000. Det kunde vel saaledes se
ud, som om Kablernes Befordringsevne holdt Skridt med Trafikkens Stigning,
idet begge omtrent havde fordoblet sig siden 1880, men dette gunstige Forhold
var dog kun tilsyneladende; thi dels blev Befordringsevnen forringet ved de
jævnlige Afbrydelser, som fandt Sted, snart paa et og snart paa et andet af Kab
lerne, og dels stillede det korresponderende Publikum stadig forøgede For
dringer til Telegrammernes Hurtighed.
Den store Trafik, som Selskabet befordrer, fordeler sig ikke jævnt paa
alle Tider af Døgnet. Den langt overvejende Del af Telegrammerne indleveres
i hvert Land paa aldeles bestemte Timer af Forretningsmandens Kontortid,
og det gælder da om at faa dem ekspederede saa hurtigt, at de om muligt
kunne naa Adressaterne endnu i disses Kontortid, for at Forretningerne kunne
afgøres samme Dag. Dette har selvfølgelig ofte store Vanskeligheder, navnlig
for de Telegrammers Vedkommende, der skulle befordres
Øst
over. Her
kommer nemlig Klokkesletsforskellen mellem de forskellige Lande til at spille
lige saa uheldig en Rolle for Telegrambefordringens Nyttevirkning, som den
i modsat Retning begunstiger den. Klokkesletsforskellen mellem London og
- 79 —