94 / 307
Fiskernes Side. En lignende Henvendelse rettede det gennem den engelske
Telegrafadministration til den britiske Regering, Takket være dennes og den
danske Delegeredes Samvirken, lykkedes det i Kongressens Protokol at faa
optaget en kraftig Opfordring til Regeringerne om at træffe effektive For
holdsregler til Kablernes Beskyttelse.
Disse Bestræbelser bleve yderligere
støttede ved Anstrængelser fra de engelske Telegrafselskabers Side, idet Fiskernes
Anmasselser i Slutningen af 1881 antoge saadanne Dimensioner, at et Par af
de engelske Kanalkabler maatte ligge afbrudte i lange Tider, fordi Kabel
damperne bleve forhindrede i deres Arbejde af de store Fiskerflaader, som
opholdt sig paa Reparationsstederne, og som ikke vilde fortrække derfra.
Da endvidere en i Paris afholdt elektrisk Kongres havde opfordret Rege
ringerne til at søge Telegrafkablerne beskyttede mod Overlast, tog omsider
den franske Regering Initiativet til i Oktober 1882 i
Paris
at samle en inter
national Konference til Vedtagelse af Lovbestemmelser i nævnte Retning.
Ved denne Lejlighed var den danske Regering repræsenteret af Lega
tionssekretær Grev
K
nuth
og Kaptajn
W
andel
af Marinen, der efter Selskabets
tidligere Indstilling til Regeringen navnlig toge Ordet for, at der burde ind
føres internationale Bestemmelser angaaende Regeringernes Kontrol med
Fiskeriredskaberne etc. Desværre gjorde Englands Frygt for hæmmende Be
stemmelser sig atter gældende her, og Resultatet af Konferencen, der sluttedes
den 2den November 1882, blev kun Vedtagelsen af en Protokol, som indeholdt
Forslag til Lovbestemmelser om:
At forsætlig
Beskadigelse af undersøiske
Telegrafkabler skal være strafbar;
at
andre Skibe skulle vige Pladsen for
Kabeldampere, naar disse ere beskæftigede med Kabelarbejder;
at
Skibe, der
ofre deres Ankre, Fiskeriredskaber el. lign. for at undgaa Beskadigelse af et
Telegrafkabel, skulle have Erstatning af dettes Ejere, o. a. m. — Dette Forslag
blev i Marts 1884 ophøjet til international Lov, men om det end var et Skridt
i den rigtige Retning, har det ikke føleligt bidraget til at værne Kablerne
mod deres værste Fjender — Trækvaadsfiskerne.
Efter disse Digressioner skulle vi vende tilbage til Selskabets Udviklings
historie.
Den i 1880 etablerede Route mellem
Nystad og Newcastle via
Gøteborg
afgav en saa fortrinlig Befordring for den russisk-engelske Trafik, at
Sveriges Transit ad denne Vej fra ca. 24,000 Telegrammer i 1879 steg til ca.
43,000 i 1880, til 104,000 i 1881 og til 129,000 i 1882. Dersom et Brud
skulde indtræffe paa Nystad-Grisslehamn Kablet, navnlig i Vinterhalvaaret,
hvor Botniske Bugt i Reglen er utilgængelig paa Grund af Is, vilde Selskabet
som en Følge af denne enorme Trafikforøgelse komme i en meget vanskelig
Situation, fordi Ålands-Anlæget og Libau-Kablet, paa hvilket sidste den russisk
franske Trafik ogsaa var stegen føleligt, ikke under en saadan Eventualitet
vilde kunne befordre Ruslands engelske Trafik tilfredsstillende. Selskabet
- 78 -