87 / 307
flaader, der — i Begyndelsen kun med Sejlfartøjer, men senere ogsaa med
Dampere — slæbe deres tunge, jernbeslaaede Trækvaad
(trawls)
frem og
tilbage over Kablerne paa Havbunden, efterhaanden sønderrive Jerntraadene
og bevirke Afbrydelser af Ledningen. Det dansk-franske Kabel var ikke
konstrueret til at modstaa en saa ublid Behandling. Afbrydelserne bleve
mere og mere hyppige, Reparationerne vare bekostelige og langsomme, dels
fordi der maatte fragtes fremmede Kabelskibe til dem, dels fordi de bevægelige
Sandbanker i Kanalen og i Nordsøens sydlige Del ofte begravede lange
Strækninger af Kablet, saa at man ikke kunde faa fat i det. Forgæves søgte
man ved gentagne Lejligheder at formaa den franske Regering til enten at
forhøje Subventionerne eller at tilstede Landingen af et Kabel mellem Frankrig
og England, der i Forbindelse med Selskabets engelske Kabler kunde afgive
en Dublering af Calais-Fredericia Linien. Det Hele, der opnaaedes, var, at
den franske Regering i 1878—79 stillede en fransk Kabeldamper til Sel
skabets Disposition, imod at det betalte dens faktiske Udgifter; men disse
vare lige saa store, og Arbejdet gik lige saa langsomt som med de fragtede
Skibe.
Lidt efter lidt fik man dog gennem de dyrt købte Erfaringer Rede
paa, hvilke Strækninger af Kablet der var mest udsatte for Afbrydelser.
Ved her at indsplidse meget svært Kabel samt ved, i 1880, at anskaffe en
Kabeldamper med fuld dansk Besætning og Station ved Kjøbenhavn (Tuborg)
lykkedes det omsider at gøre Kablet langt mere holdbart og at indskrænke
Afbrydelserne og deres Varighed meget betydeligt. Dog var det først efter
Kablets
Dublering
i 1891, at Forbindelsen med Frankrig blev fuldkommen
tilfredsstillende. Tjenesten, der i Begyndelsen foregik mellem Fredericia og
Calais, blev den iste Juli 1877 definitivt forlagt fra sidstnævnte Sted til den
store Centralstation i
Paris,
hvor Selskabet derfor oprettede et Agentur og
ansatte en Kontrolør, medens Stationen i Calais aftog i Betydning, da den
nu kun havde Overdrage-Relais’erne at passe.
Efter at de ovennævnte betydelige Udvidelser af Kabelnettet i Europa
havde fundetSted, oprettede Selskabet i 1874 ved Tuborg Havn et Kabeldepot,
hvor dets europæiske Reservekabler kunde opbevares under Vand, og alle
fornødne Kabelarbejder foretages.
Der blev afsluttet Overenskomst med
»Svitzers Bjergningsentreprise« om Befragtningen af dennes Skibe til fore
faldende Kabelreparationer, og et lille Kabelmaskineri, der kunde anbringes
om Bord i Dampskibet »Kattegat«, samt alle nødvendige Grejer til Kabel
arbejder bleve anskaffede og oplagte paa Tuborg. Hvor mangelfuldt dette
Apparat end var, sammenlignet med en rigtig Kabeldamper, gjorde det
dog i en Række af Aar, indtil Selskabets egen Kabeldamper afløste det, for
træffelig Tjeneste navnlig i Kattegat og Østersøen. Til Nordsøen egnede
— 71 —