Previous Page  87 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 307 Next Page
Page Background

flaader, der — i Begyndelsen kun med Sejlfartøjer, men senere ogsaa med

Dampere — slæbe deres tunge, jernbeslaaede Trækvaad

(trawls)

frem og

tilbage over Kablerne paa Havbunden, efterhaanden sønderrive Jerntraadene

og bevirke Afbrydelser af Ledningen. Det dansk-franske Kabel var ikke

konstrueret til at modstaa en saa ublid Behandling. Afbrydelserne bleve

mere og mere hyppige, Reparationerne vare bekostelige og langsomme, dels

fordi der maatte fragtes fremmede Kabelskibe til dem, dels fordi de bevægelige

Sandbanker i Kanalen og i Nordsøens sydlige Del ofte begravede lange

Strækninger af Kablet, saa at man ikke kunde faa fat i det. Forgæves søgte

man ved gentagne Lejligheder at formaa den franske Regering til enten at

forhøje Subventionerne eller at tilstede Landingen af et Kabel mellem Frankrig

og England, der i Forbindelse med Selskabets engelske Kabler kunde afgive

en Dublering af Calais-Fredericia Linien. Det Hele, der opnaaedes, var, at

den franske Regering i 1878—79 stillede en fransk Kabeldamper til Sel­

skabets Disposition, imod at det betalte dens faktiske Udgifter; men disse

vare lige saa store, og Arbejdet gik lige saa langsomt som med de fragtede

Skibe.

Lidt efter lidt fik man dog gennem de dyrt købte Erfaringer Rede

paa, hvilke Strækninger af Kablet der var mest udsatte for Afbrydelser.

Ved her at indsplidse meget svært Kabel samt ved, i 1880, at anskaffe en

Kabeldamper med fuld dansk Besætning og Station ved Kjøbenhavn (Tuborg)

lykkedes det omsider at gøre Kablet langt mere holdbart og at indskrænke

Afbrydelserne og deres Varighed meget betydeligt. Dog var det først efter

Kablets

Dublering

i 1891, at Forbindelsen med Frankrig blev fuldkommen

tilfredsstillende. Tjenesten, der i Begyndelsen foregik mellem Fredericia og

Calais, blev den iste Juli 1877 definitivt forlagt fra sidstnævnte Sted til den

store Centralstation i

Paris,

hvor Selskabet derfor oprettede et Agentur og

ansatte en Kontrolør, medens Stationen i Calais aftog i Betydning, da den

nu kun havde Overdrage-Relais’erne at passe.

Efter at de ovennævnte betydelige Udvidelser af Kabelnettet i Europa

havde fundetSted, oprettede Selskabet i 1874 ved Tuborg Havn et Kabeldepot,

hvor dets europæiske Reservekabler kunde opbevares under Vand, og alle

fornødne Kabelarbejder foretages.

Der blev afsluttet Overenskomst med

»Svitzers Bjergningsentreprise« om Befragtningen af dennes Skibe til fore­

faldende Kabelreparationer, og et lille Kabelmaskineri, der kunde anbringes

om Bord i Dampskibet »Kattegat«, samt alle nødvendige Grejer til Kabel­

arbejder bleve anskaffede og oplagte paa Tuborg. Hvor mangelfuldt dette

Apparat end var, sammenlignet med en rigtig Kabeldamper, gjorde det

dog i en Række af Aar, indtil Selskabets egen Kabeldamper afløste det, for­

træffelig Tjeneste navnlig i Kattegat og Østersøen. Til Nordsøen egnede

— 71 —