140 / 185
I Ejendommen boede
Christian Ramus
1839—45. Det er ham
C. Hostrup omtaler i sine Erindringer om Aaret 1837:
»Den af Examinatorerne ved Artium, som de fleste den Gang
var mest bange for paa Grund af hans ordknappe Tørhed, var
den mathematiske Professor
Ramus.
Det paastodes, at han aldrig
hjalp nogen Stymper, men kunde sidde tavs og lade ham male
hele Siden fuld og saa, uden at røre en Mine, slaa en Streg der
over med de Ord: »Det er galt«. Det hed sig, at han undertiden
begyndte med — uden at værdige Examinanden et Blik eller et
Ord — at skrive noget op og saa pege derpaa med Pennen og
sige: »Kan De bevise mig det?« og naar denne saa hverken vidste
ud eller ind og sad maalløs og stirrede paa Papiret, blev der en
endeløs Tavshed, medens Professoren sad som en Støtte og først
efter en hel Evighed igjen med Pennen pegede paa Papiret og
udbrød: »Kan De bevise mig det?« Mod mig viste Ramus sig
dog ganske anderledes. Han spurgte mig, hvorledes man kunde
forvisse sig om, at et bestemt Primtal, som han nævnede, men
som jeg ikke nu kan huske, kunde gaa op i et større Tal, uden
at man udførte Divisionen, og da jeg med Sandhed kunde svare,
at der ikke stod noget derom i den Bog, jeg havde læst, maa dette
Primtal vel have været 7 eller 13. Saa begyndte han at vise mig,
ad hvilken Vej en Regel derfor lod sig finde, og da han ved et
Par Spørgsmaal havde forvisset sig om, at jeg havde fulgt og for-
staaet ham, gav han mig to Lauder i Mathematik, skjøndt han
selv havde ført Ordet hele Tiden, og jeg havde sagt meget lidt.«
Hostrup fortæller videre, at saa mange Ting skiftede Skikkelse
i den Periode og nævner nogle Eksempler:
»I Skolen havde vi altid skrevet med Gaasefjer. Enhver Dreng
havde selv sin Pennekniv, hvormed han skar de Penne, han
brugte. I de øverste Klasser, hvor vi ikke mere havde Skjønskriv-
ning, gik det naturligvis ikke saa ordentligt dermed som før; vi
140