144 / 185
udsat for onde og stygge Troldkvinders Anslag. De havde faaet
en Mængde Smaadjævle lokket til at klamre sig til Skibenes Køl,
saa at den hele Flaade maatte søge ind til Norge. Kong Jacob
og Anna holdt saa Bryllup i Oslo og tog derfra igen til Kø
benhavn, hvor de blev fejret med de store og usædvanlige For
lystelser. Troldkvinderne havde man hurtigt faaet fat i, og de
blev naturligvis brændt. Kong Jacob, som er blevet kaldt »den
viseste Taabe i Kristenheden«, optraadte ogsaa som Gæst paa
Københavns Universitet, hvor han overværede nogle latinske
Forelæsninger og Doctorpromotioner. Ved en saadan Lejlig
hed hilste han de nye Doctorer ved at drikke paa deres
Sundhed, og Sølvpokalen, han havde drukket af, den skæn
kede han derefter til Universitetet, som sidenhen bestandig brugte
den ved festlige Lejligheder, den kunde rumme tre Kvart Liter.
Rector magnificus opbevarede Pokalen hjemme hos sig selv, og
i mere end 200 Aar kom den til at gaa fra Haand til Haand
og blev stedse behandlet med Pietét og Højagtelse. Men saa kom
Bombardementet 1807, og saa gik Pokalen tilgrunde, det vil sige,
man fandt forbrændte og sammenbukkede Rester af den, da man
ryddede op i Ruinerne paa Brandtomten. Den, som i det ulykke
lige Aar havde haft Pokalen i Varetægt, var Professor
Niels
Treschow, og
hans Hus laa her i Skindergade netop paa det Sted,
hvor Indkørselsporten til den store Vinhandlergaard nu er. N a
turligvis blev det bebrejdet Treschow, at han ikke i god Tid havde
faaet det kostbare, historiske Klenodie evakueret til et sikkert
Gemmested, man nævnte i den Forbindelse Konsistoriums Kæl
der eller Rundetaarn, men det var jo for sent med de gode Idéer.
Men hvis den gode Professor havde gemt Pokalen nede i den
dybe Kælder med Mure af Granitkvadre, saa havde han kunnet
hente den velbeholden frem igen. De sørgelige Rester af Pokalen
opbevares nu i Nationalmuseet, den er skitseret S. 153.
144