Previous Page  158 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 158 / 185 Next Page
Page Background

værende

Nr. 4

med Brændevinsskiltet over Porten. I Vinduerne

i Tvedes Gaard oppe paa anden Sal fortæller Digteren: »saa jeg

en lille Dreng, som snart blev mig en kjær Ven. V i begyndte

med fra Vinduerne at vise hinanden vort Legetøj og blev saa

snart bedt over til hinanden og kom tilsidst daglig sammen. Mat­

thias Bøving, saadan hed min nye Ven, førte mig sammen med

Gaardens andre Drenge og deres Kammerater fra de nærmeste

Huse, og derved kom jeg først rigtig i Gang med Drengelegene

i fri Luft. V i havde nemlig ingen Legeplads ved Skolen, hvor

man den Gang med Undtagelse af de faa Øjeblikke, der gaves

os til at spise lidt Frokost, ikke kjendte til Frikvarterer. I vor

egen Gaard havde jeg begyndt at spille Top og gaa paa Stylter,

men i Tvedes rummelige Baggaard havde vi rigelig Plads til Tag­

fat, Fuglefænger og Saltebrød, og der slog vi Fastelavnsmandag

Katten af Tønden og lavede lange Glidebaner og derfra kjørte vi

om Vinteraftenerne, naar det var Sneføre, rundt i de nærmeste

Gader i Slæde, idet vi skiftedes til at være Heste og Passagerer.

Jeg erindrer, at vi Drenge en Eftermiddag ved Vinterens Slut­

ning gjorde en Spadseretur ud af Vesterport, og ad Stien langs

med St. Jørgens Sø og Ladegaardsvejen kom til de Marker, som

nu er det saakaldte Blaagaardskvartér. Her gav vi os til at lege

Røvere. Der laa imidlertid imellem disse Marker og Ladegaards-

aaen en bred vandfyldt Grøft, som vi i Legen stadig sprang over.

Da skete det, at to af Drengene kom løbende hver fra sin Side

og i deres Ivrighed paa én Gang sprang over Grøften lige imod

hinanden, saa de stødte sammen og begge faldt i Vandet. Dette

omtaler jeg nærmest, fordi det senere gav Stødet til Løjtnant v.

Buddinges Historie om Slaget ved Sehested .-------

I den Gaard, hvor vi boede i Teglgaardsstræde, gjorde jeg Be-

kjendtskab med en Forfatter, som en Tid blev meget læst. Der

var en Almueskole i Baghuset, hvori der dreves den saakaldte

158