![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0162.jpg)
Grundens Ejermand i Aaret 1678 var en Bødker, der hed
Mor
ten Hansen.
Hans Skilt og Bomærke hugget i Kalksten er be
varet op til vore Dage. Foruden Aarstallet viser Skiltet nogle
Forbogstaver, en Passer og en Bødkerøkse, smukt arrangeret in
den for en oval Bladkrans.
Nr.
27 har Fagadefrise, fine skarpt
modellerede Palmetter og Bægerblade.
Nr. 29
og
Nr. 31
har in
gen Porte, idet hele Stueetagen er fornyet.
Nr. 29
var for hun
drede Aar siden en Gæstgivergaard, der hed »Kronen«.
Nr. 33
bærer paa Fagaden Firmanavnet F. L. Smidth & Co. Her laa
1758 en stor Bryggergaard, som tilhørte
Ole Mandix.
Det var her
Johannes Ewald og Arendse saa hinanden for første Gang, et
Møde, der blev afgørende for Digterens Skæbne. Mandix var
Arendses Stedfader, hun var dengang 15% Aar, Johannes Ewald
15. Her i den samme Gaard havde
Rasmus Riber
sin Hørkram
handel, og her i samme Hus holdt Riber og Arendse Bryllup
11. Juli 1764.
Nr. 37,
Hjørnestedet til Vester Voldgade, hedder
nu »Absalons Gaard«. Det var her omtrent den store Ildebrand
opstod Onsdag den 20. Oktober om Aftenen mellem Klokken
seks og otte. I Bymuseets Samlinger af Bygningsdele fra det gam
le København findes ogsaa et Brændevinsbrænderskilt af Sand
sten, og det er tillige en Mindetavle om Hovedstadens Brand.
Tavlen har engang hørt til i det Hus, som Brændevinsbrænder
Povl Povlsen Gjerløf
syv Aar efter Ulykken byggede paa det
Sted, hvor den Vaaning havde staaet, hvori Ilden var opkommet.
Tavlen blev fundet, dengang man i 1902 gravede Grunden ud
til Hotel Bristol, nu »Absalons Gaard«. Den store tunge Sten
plade laa dybt nede i Jorden med sin glatte Bagside opad. Med
et Slag af en Mukkert blev den knust i Stumper, der let kunde
løftes og smides paa en Vogn sammen med Fyldjord. Pludselig
opdagede en af Arbejdsmændene de udhuggede Billeder og Bog
staver, og han samlede betænksomt alle Stumperne sammen og
162