175 / 185
Grunde nok til at beklage os. Folketeatret paa Nørregade er og-
saa en Kulturfaktor af stor Betydning for den hele By. Gamle
Københavnere mindes altid med Taknemmelighed det hyggelige
Teaters udmærkede Kunstnerstab og dets altid værdifulde Fore
stillinger. Den gamle Scene har stadig dragende Magt, og Sæso
nen igennem formaar den at fylde Tilskuernes Sjæl og Sind med
Romantik og lyse Stemninger. »Vor Frue« er takket være Thor-
valdsens Marmorfigurer nu en Valfartskirke for hele Verden, og
for vor egen Nation har den høje, lyse, rummelige Tempelsal faaet
en smuk og værdig Anvendelse hver Gang højtidelige Sørgefor
samlinger og Ligbegængelser er blevet fejret. St. Petri Kirke er
en ærværdig gammel Bygning, og dens solide gotiske Taarn bæ
rer Byens allerskønneste Spir. I sine dybe Hvælvinger har Kir
ken beredt en Masse Døde Soveplads og Hvilested til evige T i
der, forudsat da at kommercielle Interesser ikke gør sig altfor
stærkt gældende, for saa faar de stakkels Kister kun Lov til at
blive staaende her en meget lille Tid i Forhold til Evigheden. Ret
store Arealer af de her omhandlede Kvartérer er jo gamle Kirke-
gaarde og Begravelsespladser. Det er mange Steder, at Jorden
gemmer formuldede Rester af de Københavnere, som engang har
befolket Husene i Vor Frue Sogn, og som har været fortroligt
kendt med Bydelens Forhold, forinden Ildebrande og Bomber
fik alting saa grundigt forandret. Tæt op til Vor Frue Kirkes
Grundmure er der fra Tid til anden fundet murede Grave fra
Kirkens allerældste Dage. De brune Benrade var alt, hvad der
var blevet tilbage af Mennesker, som engang i et fjernt Aarhun-
drede har været Indvaanere i Absalons By. Deres Navne vides
ikke, deres Stand og Embede og Værdighed kendes ikke mere,
og sikkert aldrig nogensinde vil det blive aabenbaret hvem de
egentlig var, forinden de efter et Livs Foretagsomhed sluttelig
blev muret inde i den snævre Kiste, alt medens Forkrænkelighe
175