den begyndte sit fæle Arbejde. Men trods Død og Forkrænke
ligbed triumferer Livet og Livets Skaberkraft, det myldrer med
nye Liv, Børnene muntrer sig, og Ungdommen uddanner sig,
gamle Værksteder bliver overtaget af unge, ivrige, energiske Folk,
og Virksombeden føres videre med bedre Materiel og med flere
Kundskaber.
Jo, Latinerkvarteret rummer saa meget der kan fylde Sindet og
sætte Tankerne igang. Fortiden aabenbarer sig paa saa mange
Omraader, man gaar ikke mange Skridt, før man møder Mindetav
ler, der taler om forrige Tiders Berømmelige. Og enbver Køben
havner kan uden Tvivl nævne op dem af hans Samtidige, Forskere
og Videnskabsdyrkere, hvis Navne vil blive æret og agtet langt ud
i Fremtiden, og som vel ogsaa vil blive hugget i Sten eller præget
i Bronce, naar Tidens Fylde er inde. For den opmærksomme, der
stilfærdigt vandrer omkring i det gamle Latinerkvarter, er det
som om han betræder et dansk Pantheon, hvori trofaste, taknem
melige Landsmænd hylder og vedligeholder Mindet om alle dem,
der fortjener at mindes. Og medens man ellers overalt i det gam
le København maa ane og frygte Forandringer til det værre, saa
tør man roligt fortrøste sig med, at der i hvert Fald er eet Sted i
vor gamle By, som aldrig vil svige og svigte det rette og rigtige,
og Stedet er Københavns Universitet midt i det gamle, hæderkro
nede Latinerkvarter.
Anatomihusets Mærke. Originalens Indskrift er Latin.
176