Laniterkvarteret

gen Grundstenen til det nye Alter, og ved den endelige Indvielse

af Kirkerummet den 7. Juni 1829 var alt i Orden, dog var Kristus-

figuren og Apostelfigurerne foreløbig kun af Gips, og Døbe

fonten var et midlertidigt Snedkerarbejde.

Den første Opgave, der blev stillet

Thorvaldsen

med Hensyn

til Vor Frue Kirkes Udsmykning, var en Gruppe, der skulde

udfylde Gavltrekanten over Hovedindgangens doriske Tempel

parti. Thorvaldsen begyndte paa Skitser 1821, og en Række

Kunstnere gik saa igang med Udførelsen i fuld Størrelse. 1. Ok

tober 1822 samledes alle Figurerne i det nye store Atelier i Pa

lazzo Barberinis Staldbygning, og her gennemgik Mesteren dem

i Enkeltheder og gjorde dem færdig til Støbning i Terracotta.

Fra først af havde det været Meningen, at Materialet burde blive

Bronce som det, der bedst vilde kunne modstaa det danske,

barske Klima, men af Sparsommelighed bestemte man sig til

noget billigere, hvad der i det lange Løb er blevet adskilligt

dyrere. I Aaret 1832 stod det hele Arbejde færdigt parat til at

sendes til København. Da det endelig var ankommet hertil, og

man skulde til at stille det paa Plads, var der nogle Vanskelig

heder med Maalene, og man lod derfor Arrangementet vente, ind

til Thorvaldsen selv kom hjem til Danmark i Juli 1838. Nu tog

det blot to Maaneder at faa det hele i Orden takket være

H. E. Freunds

utrættelige Hjælp og Bistand. Paa Thorvaldsens

halvfjerds Aars Fødselsdag, den 19. November 1838, stod Kunst

værket befriet for Stilladser og Sækkelærred, København var

blevet beriget med et skønt og herligt Kunstværk, den første

Gavlgruppe med frie Figurer som Verden fik at se siden Old

tidens Dage. Thorvaldsen havde jo restaureret Æginatemplets

Gavlfigurer og lært af det.

Som man kunde vente det, var Materialet Terracotta ikke be

standigt over for det danske Vejrlig, allerede i 1870’eme maatte