ter, sine Bakker og Dale. Men her, hvor København blev anlagt,
kom Menneskene i Flok og Følge og gav sig til at dyrke Jorden
og drive allehaande Beskæftigelser, som efterhaanden belemrede
det rene, gule Ler med al Slags Skarn og Affald. Det hobedes
op og kom i Tidernes Løb til at danne mægtige Aflejringer, saa
at Byens Terræn efterhaanden blev løftet metervis tilvejrs. Ro-
senkjær havde sat sig selv den Opgave at tyde alle Striberne i
Lagdelingen, saaledes at de kom til at passe med Perioder og
Begivenheder i Byens Historie. Den flittige Forsker naaede end
da videre, idet han fik Jordlagene til at fortælle Ting, som ingen
vidste og ingen kendte, Ting, som ingen kunde læse sig til i
Bøger eller Skrivelser, fordi voldsomme Katastrofer eller men
neskelig Uforstand har ødelagt Arkiverne med de ældgamle D o
kumenter. Paa Grundlag af Rosenkjærs skarpe Iagttagelser og
velbetænkte Slutninger kan man nu fortælle noget om Vor Frue
Kirkes første Begyndelse.
Flere Steder omkring den nu staaende Kirkebygning er der
Lergrave fra før Absalons Tid, her har Gaardene i Landsbyen
Havn hentet Ler til Vægge og Gulve, man har aabenbart maattet
nedrive en eller flere Gaarde for at skaffe Plads til Kirkebygge
riet, det maa være sket, da Absalon var blevet Byens Herre. Den
ældgamle Sanct Clemens Kirke var kun lille og beskeden, og
Absalon har aabenbart ment, at hans By København lige saa vel
som Roskilde og Lund burde have en passende stor Kirkebyg
ning. Ved Betragtning af de oprindelige Terrænforhold ser man,
at der fra Gammeltorv er en jævn Stigning hen til Pladsen ved
Vor Frue Kirke. Det første Byggeforetagende oppe paa Bakke
toppen har stillet store Fordringer til Vejbanen, og der var derfor
lagt Hasselris paa tværs af Vejen. Det var tydeligt nok tunge
Varer, der skulde transporteres fra en Havneplads op paa Bak
ken. Oven paa Risknipperne laa der et Lag Kridtskærver, der
2 0