nemme Steder, hvor det blankpudsede Klokketræk endnu fun
gerer, men ganske vist saaledes, at der ikke sættes en skrattende
Klokke i Bevægelse, men derimod en høflig Portner. Omkring
1850 blev der forsøgt noget nyt; der blev lavet Støbejerns-Løve-
hoveder med Trækstang gennem Gabet, de var billige, og de
skulde ikke holdes blanke, man kan se nogle af dem ved gamle
Porte og Gadedøre, de gaber bare tomt ud i Luften, de har mistet
Trækstangen og dermed Meningen i deres Tilværelse. Det maa
her tilføjes, at en Opremsning af Klokketræk, der er bevaret paa
deres Plads i det gamle København aldeles ikke kan blive blot
nogenlunde fuldstændig, fordi en Mængde af dem er skjult af
Skilte og Udhængsskabe. I de forholdsvis faa Tilfælde, hvor
Klokkebeslagene stadig ses at hævde deres Plads, er de kun i
ganske faa Tilfælde estimeret efter Fortjeneste. Som oftest er
det fine, gamle Smedearbejde skammeligt mishandlet og foragte
ligt overmalet, det er en lille Skønhedsværdi, der paa den Maade
er skadet eller skjult for Menneskene.
Ved Registreringen af Husene i det her omhandlede Kvartér
er der hist og her noteret om et Hus, at det i sit Murværk har
faaet indsat en eller flere gamle Kanonkugler eller Bomber. Det
gælder Husene Nørregade Nr. 11, Nørregade Nr. 13, Nørregade
Nr. 10, Krystalgade Nr. 19, Larsbjørnstræde Nr. 7 og Teglgaards-
stræde Nr. 14. I de fleste Tilfælde er det Minder om 1807, en
gelske Bomber, som jo netop blev kastet mod Kvarteret omkring
Vor Frue Kirke. Andre Steder i Byen er der indmuret gammelt
Skyts i følgende Huse: Belysningsvæsenets Ejendom i Vogn-
magergade, St. Gertrudsstræde Nr. 5, St. Gertrudsstræde Nr. 6,
Garderkasernen mod Østervoldgade, Nørre Voldgade Nr. 106,
Dronningens Tværgade Nr. 10, Nybrogade Nr. 26, Frederiks-
holms Kanal Nr. 6, Admiralgade Nr. 31, Raadhusstræde Nr. 13,
Studenterforeningen i Studiestræde, og Vestre Boulevard Nr. 41.
16