altid let at vide noget om. Forøvrigt er adskillige Prøver paa
slige Friser reddet til Bymuseet, hvor man altsaa har Lejlighed
til at betragte dem paa ganske nært Hold, og saa kan man rig
tigt beundre det fine og dygtige Arbejde Stukkatøren har ned
lagt i dem. Se, hvor smidigt og elegant de sejge Plantestængler
snor sig i Snirkelsving, medens Palmetterne gror frem og staar
knejsende mellem frodige, friske og yndefulde Akantusblade.
D isse Friseornamenter, som er saa almindelige i det gamle Kø
benhavn, de er jo kun af Gips og Stuk, men de formaar alligevel
saare indtrængende at minde et Nutidsmenneske om Antikens
dejlige Marmor. Fa^adefriseme fortjener at betragtes, og de for
tjente en grundig videnskabelig Behandling, for deres Ornamen
ter er jo ikke for halvandet Hundrede Aar siden opfundet af
københavnske Stukkatører. Forbillederne maa søges paa klassisk
Jord, og de er formidlet gennem Tegninger og Kobberstik. Det
vilde være interessant, om det engang blev klaret, fra hvilke an-
tike Bygninger eller Ruiner de er hentet som Laan.
I det her omhandlede Kvarter er der mange ganske pæne Porte
og Gadedøre, men ingen af dem er af en Skønhed, der fortjener
særlig lange Lovtaler. De kønneste Døre er vel nok dem, der
hører til Metropolitanskolens gamle Bygning. De er aldeles uden
Pynt og Pragt, men alligevel er de ædle Kunstværker, alvors
fulde, højtidelige i Stemningen. Man kunde sige om disse Døre,
at de bare er Arbejder af en dygtig og omhyggelig Snedker, men
Tegningen til dem skyldes jo vor store Arkitekt C. F. Hansen.
Empiretidens Ornamentik er som oftest yderst resignerende, til
bageholdende i Udtrykket, det skyldes Tidens Fattigdom, men
de anvendte dekorative Elementer er altid udført med yderste
Grad af Nøjagtighed og Grundighed. Man synes tydeligt at
kunne fornemme den strenge, alvorstunge Stemning paa de gam
meldags Værksteder, hvor Mesteren følte sig som en ansvars
13