Laniterkvarteret

heder. Men denne Gang kan Bogens Indledningsord ikke blive en

slig Opfordring. Spadsereturen er aflyst, og det er af lutter Hen

synsfuldhed, den er aflyst. Hvem turde indbyde en Mængde

Mennesker til at øve en saa imponerende Sportspræstation som

at vandre fem Kilometer med historiske Stemningsfornemmelser

som eneste Vederkvægelse. Fem Kilometer er den sammenlagte

Længde af alle de Gadestrækninger, som er omhandlet her i

Bogen, men det er endda umuligt at gennemvandre Stræknin

gerne uden at komme til at passere nogle af dem mere end een

Gang, og derved vilde Turen i Virkeligheden blive meget læn

gere, den vilde blive paa over en hel gammel, dansk Mil. Den

gode Læser maa altsaa denne Gang tage ud paa Byvandring

ganske mutters ene og saa se, hvor meget han kan overkomme

i Løbet

cif

en Lørdag Eftermiddag eller en Søndag Formiddag,

for det er jo de Tider, der er bedst egnet til Fordybelse i det

gamle København og de historiske Minder. De interesserede Kø

benhavnere, som plejede at være med, og som gjorde hver lille

Udflugt til en stor Fornøjelse for hinanden, de maa hver især

gaa alene og savne det hyggelige Selskab. Men saa er der jo

den Mulighed, at nogle af disse ensomme Vandrere, som er ude

for at studere deres By, mødes og træffes ved et Gadehjørne

undervejs. Det kan blive til en lille Passiar i Forbifarten, en

hastig Udveksling af Tanker om Tingene man ser paa og om

Tiderne man lever i, og det er nok saa hyggeligt med et saa-

dant tilfældigt Goddagl og Farvel! og Paa Gensynl og Brug nu

Øjnene godt i den næste Gadel Et sligt Møde trætter ikke, det

plager ingen, det er en liden Oplevelse, saa er man da ikke helt

alene med sine byhistoriske Interesser, der er andre flinke Folk,

som er ude i samme Ærinde.

Den gode Læser, som nu efter disse Forord til Indledningen,

skulde faa Lyst til at gaa en stilfærdig Tur gennem Latiner