Laniterkvarteret

kønne Dør ved Siden af Regensens Port mod St. Kannikestræde.

Henimod Aar 1750 blev Dørhammeren som en almindelig Ind

retning afløst af en Malmklokke ophængt inde i Gaarden, men

dirigeret af et Haandtræk ude fra Gaden. Der er endnu adskil

lige saadanne Alarmklokker, som har faaet Lov til at blive paa

deres Plads i gamle Gaarde; man ser dem højt oppe paa Muren,

hvor de er fastgjort paa en stor Spiralfjeder, der kan sættes i

Bevægelse ved Træk i en Staaltraad ført gennem hele Gadegangen

og ud gennem Muren ved Siden af Gadedøren. Fra først af blev

Staaltraaden ført ud til Facaden oppe i Højde med Gadegangens

Loft, en Vippemekanisme gav saa Forbindelse med en lang, lod

ret Trækstang. Det var et Arrangement, der kunde stille Klejn

smedene fine Opgaver, thi baade Trækstangen og Beslaget for

oven, det der styrede Vippemekanismen, skulde jo være ud

arbejdet i vilter Rokoko eller i stilfærdig Empire, alt efter Tidens

herskende Stil og Mode. Omkring ved Aaret 1800 forandrede

man Systemet saaledes, at Staaltraaden fra Klokken gennem to

Vippemekanismer inde i Gadegangen kunde strammes ved et

Ryk i en Trækstang, der i bekvem Rækkehøjde laa vandret gen

nem Fa?ademuren. A f det førstnævnte System er der et temmelig

mishandlet Eksemplar tilbage i St. Pederstræde Nr. 29, det andet

System er repræsenteret i Peder Hvitfeldts Stræde Nr. 1 og i

Skindergade Nr. 34 med fine Eksemplarer. Udenfor det her

omhandlede Kvarter er der mange smukke, velbevarede Klokke

træk af begge de nævnte Typer. Omkring ved 1830 begyndte

man at foretrække de skaalformede Beslag, der omslutter Træk

stangens Knap og giver Plads for Haandens Greb omkring den.

Hele Indretningen fik hermed et helt nyt Udseende, idet nemlig

alt det synlige Metal var af Malm, som saa naturligvis skulde

holdes blankt og skinnende, det er den Slags Klokketræk, der er

saare almindelige i det gamle København, og der er mange for