Laniterkvarteret

havde skaffet ham Ophold. Som Minde om ham bevarer jeg et

Sølvbæger med hans Navn paa, som jeg har købt af en Kone, der

som Barn havde hjulpet sin Moder med at holde hans Stuer i

Orden. Hun havde faaet det af ham, og da hun i Anledning af

min 70 Aars Fødselsdag havde hørt, at jeg havde været en af

Fengers Elever, tilbød hun mig det for Sølvets Værdi.«

Nr. 18

er det nordre Hjørne af Studiestræde. For en Snes Aar

siden offentliggjorde

Georg Galster

en lille Afhandling vedrøren

de dette Hus, hvor saa mærkelige Ting har tildraget sig. Det er

med Forfatterens venlige Tilladelse, at Afhandlingens Oplysnin

ger benyttes her. En Aften i April 1803 kom en Guldsmed op

paa Politikammeret sammen med en anden Guldsmed, der hed

Niels Heidenreich,

hvem han beskyldte for at have solgt ham

nogle falske Pagoder, det vil sige indiske Klumpmønter. Heiden

reich tilstod, at han havde solgt disse Pagoder, og han foregav,

at han havde købt dem af en Sømand, der kom fra Ostindien.

Politimesteren beholdt Pagoderne for at faa dem undersøgt, om

de var falske eller ej, men han fik ikke noget Resultat. Nu var

Heidenreich en Mand med en meget uheldig Fortid. 1789 var

han blevet idømt Livsstraf for at have lavet falske Rigsdalersed

ler, han var dog blevet benaadet med livsvarigt Tugthus og alle

rede løsladt 1797. Ved Politiets Undersøgelser og Forhør kom

det efterhaanden frem, at det var den samme Heidenreich, der om

Aftenen den 4. Maj 1802 havde lukket sig ind paa Kunstkamme

ret og stjaalet de berømte Guldhorn, som han klippede i Styk

ker og smeltede om. En Del af Guldet prægede han som indiske

Pagoder, nogle af disse solgte han, andre pantsatte han paa A ssi

stentshuset. Stemplerne til de falske Mønter havde han selv for-

færdiget af Jern og Staal uden at have nogen Model. Det ene

Stempel satte han i en Træblok, som han havde hugget i Stykker

inden han blev anholdt. Naar han havde sat Stemplet i Blok