96 / 185
ken, lagde han et Stykke Guld paa Stemplet og holdt et andet
Stempel paa Guldet og slog til med en Mukkert. Kort for han
blev arresteret, havde han kastet Stemplerne i Stadsgraven. Man
ge af de falske Pagoder blev indsamlet og afgivet til Kunstkam
meret, og siden blev de opbevaret i det kgl. Zahlkammer, som
antagelig senere har ladet dem indsmelte. Adskillige Købere
havde forøvrigt næret Mistanke til Heidenreich, men han bero
ligede de ængstelige ved at udstede en Erklæring, som kunde
have følgende Ordlyd:
»Jeg underskrevne har solgt til Velædle Hr.
Michael Fogt
et
Par gamle Guldskoespænder vog 6 Lod for hvis lovlige A d
komst jeg i alle Maader indestaaer ham og til hans Sikkerhed
har meddelt ham dette Beviis med min Haands Underskrift.
København d. 10de Juni 1802.
N. Heidenreich
Uhrm ager
boende paa Hiørnet af Studie- og Lille-
Larsbjørns Strædet No. 105 i Stuen«.
Erklæringen er jo saa snildt affattet, at man snarest mindes
Attesten i Maglekilde Petersens Fortælling om Snotfisken.
Det var altsaa her i Huset i Køkkenet paa første Sal, at de be
rømmelige Guldhorn blev forvandlet til Skospænder og falske
Mønter. Heidenreich blev igen indsat i Tugthuset, hvor han blev
en populær Seværdighed og gjorde sig interessant ved at ville
løse Cirklens Kvadratur. 79 Aar gammel, i 1840, blev han sluppet
løs, og fire Aar efter døde han paa »Almindeligheden«.
I Aaret 1512 blev Københavns Borgmestre og Raadmænd alle
sammen optaget i Æbelholt Klosters Broderskab. Det var til Tak
for en stor Gave, et Vandløb ved Larsbjørnstræde, der var skæn-
96