139 / 651
De nye Borgeres Fødesteder.
115
En Sammenstilling a f Erhvervsgrupper og Fødesteder for
de Personers Vedkommende, der tog Borgerskab i Aarene 1796
og 1804, giver følgende R esultat:
Grosserere,
Købmænd
og
Handlende.
Haand-
værkere.
Fabrikanter,
Brændevins
brændere og
Bryggere.
Øltappere,
Værtshus
holdere og
Spæk
høkere.
Skip
pere.
Ialt.
København ............
33
94
9
11
12
159
Øernes Købstæder.
10
27
4
3 20
64
— Landdistrikter 18
17
4
15
15
69
Jyllands Købstæder 12
11
1
2
2
28
— Landdistrikter 14
8
25
13
11
71
Hertugdømmerne. .
8
14
7
11
43
83
Norge ......................
4
10
1
n
5
20
Tyskland.................
8
51
1
7
1
68
Sverig......................
2
23
1
5
7i
31
Øvrige Udland. . . .
9
7
2
n
2
20
Tilsammen. . .
118
262
55
67 111
613
Det største Antal Ikke-Københavnere hidrører fra Hertug
dømmerne, af hvis Udvandrere til København over Halvdelen
er fra Kystbyerne og har taget Skipperborgerskab her i Staden.
Dernæst følge Jyllands Landdistrikter, der særlig rekrutere
Brændevinsbrænderlavet.
Halvdelen af Nordmændene — hvis
Kontingent som Helhed er paafaldende ringe — og tre Fjerde
dele saavel af Svenskerne som af Tyskerne ere Haandværks-
mestre. Fra „det øvrige Udland“ er navnlig Købmandsstanden
rekruteret.
A f Øltapperne, Værtshusholderne o. s. v. er knapt en Sjette
del født i København, medens de øvrige navnlig ere indvandrede
fra Øerne og Jyllands Landdistrikter; de Haandværkere, der
ere indvandrede fra Provinsen, stamme til Gengæld, som man
kunde ven te, væsentligst fra Købstæderne.
En Femtedel af
Haandværkerne er Tyskere, to Femtedele ere fødte udenfor
det egentlige Danmarks Grænser.
Som Helhed hidrøre af de nye Borgere 26pC t. fra Køben
havn, 22 pCt. fra Øerne, 16 fra Jylland, 14 fra Hertugdømmerne,
8*