161 / 651
Vandvæsenets Udvikling. Søerne.
137
Aaret 1680, at nogle af Kongen beskikkede Overdirektører skulde
liave Overbestyrelsen over Vandvæsenet; samme Aar udkom
en Fundats, der bemyndigede de private Parthavere til at ud
nævne Inspektører for hver R end e, og saaledes opkom de for
skellige Kompagnier.
Den offentlige Kontrol skiftede Skikkelse
flere Gange og endte paa denne Tid med Oprettelsen af en
kongelig Vandkomm ission (1. Novbr. 1805). 1 og for sig hjalp
dette imidlertid ikke meget.
Det Offentlige havde Søerne og
Reservoirerne, men de Private ejede Renderne og Siderørene
ind til Husene.
Tid efter anden havde desuden Staten anlagt
5 Hovedpumper (Vandet fra Søerne) og en Hovedspring-Vand
rende (Vand fra længere bortliggende, højere Steder), heri havde
Private ogsaa Andel, og naar de Private holdt Møde, mødte det
Offentlige derfor ogsaa for sine Renders Vedkommende. For at
blive Participant i en R ende (og dermed kunne lægge Vand ind
til sin Ejendom) maatte man erlægge en Indskydelsessum , men
ud herover vilde man nødig gaa. Vandkommissionen havde vel
Myndighed til at beordre Forbedringer, uden at Kompagniernes
Inspektører kunde modsætte sig det, men da Kommissionen
intet Fond havde, var det ikke muligt at bringe Orden i S a g en 1).
At faa hele dette Virvar af offentligt og privat skilt ud fra hin
anden var efterhaanclen blevet en uafviselig Nødvendighed.
Foreløbig var som sagt T ilstanden elend ig , og man
maatte hjælpe sig med offentlige Laan og forskellige andre
Pengetransaktioner. Vandet maa paa hin Tid have været alt
andet end appetitligt.
A f de Søer, der hørte til Vandsystemet,
var den yderste Tibberup S ø , hvis Afløb for det meste vare
tilgroede, dernæst Langvaddam S ø , der var den største og
vandrigeste af Søerne, men ovennaade stærkt trængte til Op
rensning, endvidere Utterslev Sø, der heller ikke kunde benyttes,
uden først at opmudres, Huul Søen ved Jægersborg, der om
trent var ubrugelig, Gentofte S ø , der ligeledes var meget til
groet, men dog afgav endel Vand til Emdrup Sø, hvorfra Staden
nærmest fik sit Springvand, Peblinge- og Sortedamssøen, hvorfra
Pumpevandet umiddelbart indlededes til Staden, endelig St. Jør
b Den ovenstaaende Fremstilling er efter Kane. Forest. 4. Decbr. 1810.