140
Stadens Belysning. Brandvæsenet.
Stadens Belysning foregik, som foran anført, ved nogle
Tusinde døsige Tranlamper. Her laa Vanskelighederne i at faa
Pengene til at slaa t il, ogsaa naar Tranpriserne s te g , og
Reformiveren kastede sig paa dette Omraade over Lygternes
Art. Ikke faa Forslag naaede frem til allerhøjeste Sted om
Lygter, der koncentrerede Lyset, og særlig Fortjeneste paa dette
Omraade synes Blikkenslager Irgens at have indlagt sig.
Det
m aa dog antages, at man har syntes, Belysningen af Gaderne
ikke var helt ilde, thi det var rned forholdsvis let Hjerte, man
senere i Krigens Tid, da Trannet blev for dyrt, gik til at redu
cere Lygteantallet — til det halve.
Det er ovenfor nævnet, at Vandvæsenet i Aaret 1805 ud
skiltes som særlig Adm inistrationsgren fra Foreningen med
Brandvæsenet, og at dette ligeledes fra Aaret 1805 fik sin sær
lige Styrelse.
Ildebranden i 1795 havde vist, at Brandvæsenet ikke var
indrettet paa at møde større Kalamiteter, og saam eget mere
skræmmedes Byen op, som man ansaa Ulykken 1728 for noget
langt tilbageliggende, hørende en anden Tid til, en Begivenhed,
der ikke vilde være tænkelig i en saa fortræffelig Tidsalder
som Slutningen af det attende Aarhundrede. Ikke destomindre
var der Folk, der som Drenge havde set Branden af 1728, og
der nu som gamle Mænd skulde opleve Branden af 1795.
(Dette vides positivt, og er jo ogsaa i og for sig naturligt;
derimod haves ingen Underretning om , hvorvidt Nogen har
levet og opholdt sig i Byen ogsaa ved den tredje Ildebrand,
Bombardementet af 1807. En sexaars Dreng, der tum lede med
paa Gaden 1728, kunde som bedaget Mand paa 73 Aar
have været tilstede ved Branden 1795 og som 85aarig Olding
have oplevet Byens tredje Afbrænding i Bombardements-?
dagene 1807). Den Iver, hvormed man efter Branden 1795 tog
fat, kom Byen i høj Grad tilgode i 1807.
Havde Borgerne
sidstnævnte Aar , haft mere Besindelse, vilde Ulykken sikkert
være bleven betydeligt indskrænket, thi Brandvæsenet viste sig
at gøre udmærket Gavn. Netop i de sidste Aar — efter 1805
— havde man opnaaet at faa et brugeligt Sugeværk, at faa