170 / 651
146
Brandmandskabet. Livjægerkorpset.
Sted om Sommeren.
Til at bestride Udgifterne ved Borger
væ bn ingen , deriblandt til Uniformer, som dog første Afdeling
selv skulde anskaffe sig, paalignedes der Stadens Grunde 12,000
D. G.
løvrigt skulde Udgifterne dækkes ved de nysnævnte
Kendelser for Fritagelser.
Ved kgl. Resol. af 29. April 1803 bestem tes d et, at det
borgerlige Artillerikorps, hvis første Stamme var et Antal Fri
villige af H aandvæ rksstanden, skulde udvides til 6 Kompagnier
paa tilsammen 900 Mand. Det var for dette Korps de ovenfor
omhandlede Bestemmelser galdt om Adgangen til at udøve visse
Erhverv som Spækhøker, Værtshusholder etc,, naar man traadte
ind i Korpset, og Adgang til ved Afskeden at faa Borgerskab
uden Betaling.
I Aaret 180.7 talte det borgerlige infanteri 126 Stabs- og
Overofficerer, 246 Underofficerer, 1820 Menige og 56 forskellige
Funktionærer, medens Artilleriet havde 37 højere Officerer, 109
Underofficerer, 718 Menige og 18 Funktionærer.
I de følgende Aar stilledes ogsaa Brandmandskabet i Klasse
med det borgerlige Infanteri og Artilleri med Hensyn til Fri
tagelse for personelle Byrder istedetfor de hidtil oppebaarne
Ducører 1).
Et særligt Borgerkorps dannedes af Livjægerne, der fra en
ringe Begyndelse i 1801, ved et Reglem ent af 31. Januar 1806,
udvidedes til at omfatte 480 Mand i fire Kompagnier. Det var
et udsøgt Korps af Stadens Borgere, der forsynede sig selv med
Uniform etc.; under Krigsforhold, hvor det kunde benyttes over
hele Sjælland, lønnedes det af Kongen. Ligeledes dettes Korp
ses Medlemmer vare fri for personelle borgerlige Byrder.
Øvrighedens Forsorg for Byen gav sig, som ovenfor om
talt, ogsaa Udtryk i dens Tilsyn m ed , at der var tilstrækkeligt
til at „bide og brænde“ , selv i Vinterens Hjærte. Dette skete
dels for at unclgaa for høje Priser paa en T id , hvor den sø
værts Tilførsel let kunde stoppe, men ved Siden deraf maa det
huskes, at København var en Fæstning, og at den derfor ogsaa
h Kane. Forest.
24.
April 1810.