174 / 651
150
Priser paa Nødvendighedsartikler.
672 Sk., et Pund Smør 19 Sk., et Pund Lys 19Vs Sk., en Favn
Brænde 9 D. G. o. s. v . x). Værst var det med Huslejen. I Be
gyndelsen af 1807 kunde „ingen anstændig Fam ilje, der vil
leve med og efter sin Tidsalder, bo under 150 til 200 D. C.“
(5 å 600 Kr.); „ingen Embedsmand, der for femten Aar siden
har kunnet bo anstændigen for 100 D. C. om Aaret, kan nu
faa Værelser under 180 til 200 D. C .“
Men mange gav langt
derover, og der var Familjer, som betalte 800 til 1000 D. G. i
aarlig Husleje 8).
Naar man vil maale Betydningen af disse Priser paa Føde,
B ræ nd sel, Lys og Bo l i g , maa det erindres, hvad Indtægterne
dengang vare.
Det maa da siges, at selv om en højere stillet
Embedsmand, f. Ex. en Borgemester i København, har skullet
give 200 D. G. i Husleje, har dette ikke været saa særdeles
m eget, naar hans Gage var 1,600 D. G. (Jfr. Reskr. af 1806).
A t denne Gage var ret betydelig, fremgaar ogsaa af, at der til
en velstillet Familjes Underhold forudsattes i 1806 at medgaa
1,200 D. G. 3).
Ulige uheldigere have sikkert de mindre
Embeds- og Bestillingsmænd været stillede med Gager paa et
Par Hundrede D. G., fordi man dengang knyttede større Am
bition til disse Stillinger end nutildags.
I Forhold hertil har
da en Haandværkssvends Aarsløn af 125 D. G. (jfr. ovenfor
Pg. 111) været ganske god, især fordi han hyppigst kunde an
tages at være ugift.
Mest ere na tu rligv is, som sædvanlig,
de stigende Priser gaaet ud over Pensionister og Andre,
hvis Smaaindtægter forbleve uforandrede.
Fra Krigens Tid af skulde de imidlertid faa Lidelsesfæller
i alle Folk med faste Gager eller Indtægter, og inden Udgangen
af Perioden 1807— 14 maatte man saagodtsom over hele Linjen
nøjes med det fælles Skibbrud som fælles Trøst.
l) N a t h a n s o n . Om Klagerne over Næringsløshed. Pg. 118.
-) „Skilderiet“. 10. Februar 1807.
3) Kane. Forest. 4. Decbr. 1810.