StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie

156

Kommerciel og finansiel Underlegenhed

Stormagt, vi den hele Tid stod i snævert A llianceforhold til -

med Frankrig. Thi Napoleon havde eller tik dog efterhaanden

et dobbelt Formaal med sin Handelspolitik.

Det ene var at

knuge England til Jorden ved at tilstoppe dets Rigdomskilder;

det andet, det underordnede, men dog energisk forfulgte, at

gøre Frankrigs Industri til den dominerende i Evropa dels ved at

fremme Raaprodukters Indførsel, dels ved at udelukke al Ind

førsel af Industriprodukter og endelig ved, gennem Hindringer

for de øvrige Landes indbyrdes Handel med Industriprodukter, at

fremtvinge en saa stor Afsætning for den franske Industri som

mulig. En saadan Politik bliver des mindre meningsløs og des

mere gennemførlig, jo større og jo rigere, baade fra Naturens

og de øvrige Hjælpekilders Side, et Land er, og jo flere Magt

midler det har til sin Raadighed.

I Danmark fremkaldte Af

spærringen en forbigaaende, kunstig opblussende Virksomhed i

enkelte Industrigrene, ud over det var det umuligt at naa, og

Betydningen deraf var for Intet at regne.

Maatte saaledes en Krig mecl England ved vor absolute

Underlegenhed tilsøes og ved vor frivillige og ufrivillige Handels

spærring betyde baade militær og kommerciel Ruin, var den

finansielle Ødelæggelse ikke mindre. En militær Kamp mellem

Søstaten Danmark og Søstaten England var som en Kamp

mellem en Dværg og en Kæmpe, en kommerciel Kamp mellem

Handelsstaten Danmark og Handelsstaten England var endnu

urimeligere, men Misforholdet naaede Toppunktet, naar Staternes

finansielle Magtmidler skulde maales med hinanden.

Det laa i Sagens Natur, at naar man gennem Handelens

Ophør berøvede Landets bedst stillede Befolkn ing, Handels

standen, dens Indtægtskilde; naar man Aaringer igennem berø

vede Land- og Kystbefolkningen det unge Mandskab; naar man

skulde reorganisere Flaaden og vedligeholde en eller flere Krigs

hære det ene Aar efter det and et; naar man altsaa formindskede

baade Statens direkte og indirekte Hjælpekilder, og samtidig

forøgede Udgifterne til det umaadelige, da maatte Landet til-

sidst blive finansielt afmægtigt.

Og som Modstander havde

man et Land, som paa Forhaand var Verdens rigeste Stat, og

som gennem selve Krigen blev rigere, et Land der syntes at