181 / 651
Stemning i Danmark overfor Englænderne.
157
kunne paalægge Borgerne Skatter i det ubegrænsede, stifte
Laan i Landet selv af hidtil uhørt Størrelse, og hvor S tats
maskineriet sam tidig arbejdede videre paa de almindelige Stats-
omraader, som om der rundt om var Fred og ingen Fare.
Men en Krig mellem den danske Stat og England inde
holdt, ved Siden a f de Farer, vor Underlegenhed paa ethvert
Punkt maatte medføre, et nationalt Moment af stor Betydning.
I Danmark herskede der en ikke ringe Forbitrelse mod Eng
lænderne paa Grund af deres stadige Overgreb paa Søen.
Man havde haabet, at ved den bevæbnede Nevt-ralitet Aar
1800 skulde Englænderne faa en alvorlig Tugtelse, men
istedetfor sprængtes Nevtralitetsforbundet ved Slaget paa Reden.
Efter den Tid bleve Vilkaarene stedse strængere for de nevtrale
Handlende, og helt umulig blev Forholdet efter Udstedelsen af de
engelske Gehejmestatsraadsdekreter af Januar 1807 (som Svar paa
Napoleons Berlinerdekreter). Fra dansk Side nedlagdes Protest
i London, men selvfølgelig uden V irkning1). Der var altsaa al
Grund til Misnøje i Danmark overfor England; derimod havde
Opinionen langt mindre Aarsag til Bitterhed overfor Frankrig,
hvis geniale Hersker man herhjemme kunde nære al Beundring-
for, uden samtidig at mærke Svien af hans Bedrifter.
Dog i
Statsmændenes Kres vilde man visselig nødig Krig med Eng
land, som man jo egentlig ogsaa stod nærmere end den franske
Usurpator, og i de store Købmænds Kres har der været saa
aabent Øje for de Ulykker, en dansk-engelsk Krig vilde med
føre for Danmark, at man endog efter Flaadens Berøvelse og
efter Bombardementet havde haabet, at der ikke skulde komme
nogen egentlig Krig ud deraf2). I det egentlige Danmark brødes
altsaa Stemningerne, men da Krigen først var given, blev For
bitrelsen efterhaanden almindelig og stærkt raadende.
Anderledes i den øvrige Del af de danske Stater. For
bindelsen mellem Norge og England var langt intimere end
mellem Danmark og England.
Ansete norske Slægter vare af
b J. G. R is t: Lebenserrinnerungen. Gotha ISSO. I. Pg. 161 og 413.
2) Jfr. Dronning- Marie Sophie Frederikkes Exposé i Danske Sam linger II
og- L a u r i d s E n g e l s t o f t s Dagbogsoptegnelser, Danske Sam linger III
(navnlig Notitserne for 30 Septbr. og 5 Oktbr.).