187 / 651
ANDET KAPI TEL .
Assignationsbankens Oprettelse. Misbrug af Seddeludstedelsesretten. Sed
lerne gøres til tvungent Betalingsm iddel.
Hertugdømmernes Særstilling.
Bankens Føjelighed overfor Regeringen. Bankkontorets Oprettelse. Seddel
mængdens Forøgelse. R eform planer efter 1784. Deres Realisation i H er
tugdømmerne. Den ny Gourantmønt.
Altonaer Speciesbanken. Species
bankens Oprettelse i København. Courantsedlernes Inddragning, Species
banken baseres delvis paa Gourantsedler. Disse vedblive at holdes i Cirkulation.
Regeringens Stilling. Krisen i 1799. Speciesbankens Svækkelse. Deposito-
kassens Oprettelse. Dens Forhold til Speciesbanken. Det slesvigholstenske
Laaneinstitut. Statslaan. T ransportable Statsfonds. Skatter af 1794 og
1796. Skatten paa Besiddelse, Nytte og Brug af 1802. Skatkamm erfondets
Oprettelse. Skatteforhøjelsen 1806. Nye Kom itesedler 1806. Mangel paa
Sølv og Banco. Udenlandske S tatslaan, kontraherede i Frankfurt a. M.,
Altona, Genua etc.
Statens Indtægter 1786 til 1806. Sammenligning a f
Indtægtsbudgeterne 1786 og 1806. De enkelte Indtægtsposter. Lotteriet,
Øresundstolden m. v. De egentlige Skattepaalæg. Skattebyrdens Forøgelse
i de 20 Aar. Skattebyrdens Størrelse pr. Individ. Datidens Finanspolitik.
Forsømmelser i 90erne. Schimmelmann. Statens Udgifter 1786 til 1806.
Sammenligning af Udgiftsbudgeterne 1786 og 1806.
De enkelte Udgifts
poster. Civillisten. Udgifterne til Hæren og Flaaden. Statsgældens Størrelse.
I
Aaret 1736 oprettedes den københavnske „Assignations-,
Vexel- og Laanebanque“ (Courantbanken). Den blev dannet som
et aldeles privat Institut ved Aktietegning paa 500,000 D. G.,
iordelte paa tusind Portioner. Den udstedte Sedler, som mod
toges i de kongelige Kasser og kunde ombyttes med Mønt i Banken.
Men der blev ingen Bestemmelser taget, som kunde sikre deres
Ombytning paa Anfordring; Bestyrelsen, der valgtes af Interes
senterne, var uindskrænket i sin Seddeludstedelse.
Den mis
brugte snart den altfor store F rih ed , der var givet den til
11
*