Previous Page  185 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 185 / 651 Next Page
Page Background

Dansk og engelsk Statsgæld.

161

Grande. Den Irritation, hvormed man optog de danske Klager

over Englands Behandling af de Nevtrale før 1807 — Klager,

hvis Tone maaske var mere selvbevidst, end de faktiske Magt­

forhold gjorde rimelig — , dannede en Art Ouverture til Be­

givenhederne i August 1807, som ikke maa glemmes. Og naar

den engelske Regering under de senere Parlamentsforhandlinger

om Overfaldet paa København retfærdiggjorde sig bl. a. ved at

henpege paa den danske Regerings Optræden og paa de For­

dringer, der stilledes af en Nation, som vilde sidde i Ro og

leve af de Andres Krig, var det Ord, der fandt fuldt Genklang4).

Til Belysning endelig af Forskellen mellem Englands og

Danmarks finansielle Stilling, er det i Grunden nok at minde

om, at den engelske Statskredit var saa ubegrænset og de

engelske Borgeres Rigdomme saa store, at det Offentlige gik

ud af Napoleonskrigene med en Gæld paa 840 Millioner f .

I Tiden fra 1793 til 1815 var den engelske Statsgæld bleven

forøget med over 600 Millioner £, for den allerstørste Del hid­

skaffet fra Borgerne selv. Da imidlertid Laaneformen var lav

Kurs til billig Rente, saa at Kreditorerne i Virkeligheden kun

havde indbetalt henved 3A af det nævnte Beløb, og da ogsaa

noget af Gælden var paa udenlandske Hænder, kan man for­

mentlig næppe regne det af de engelske Borgere indbetalte

Beløb højere end til godt 400 Mill. £ eller ca. 18 Mill. £ aarlig

i de 23 Aar; dette svarer, efter Storbritanniens og Irlands da­

værende Folkemængde, til 1 £ aarlig pr. Hoved.

Hvis den

danske Stats Befolkning skulde have hidskaffet samme Beløb

pr. Hoved i samme Tidsrum, var det bleven ialt — en M i l ­

l i ard K r o n e r !

Man sammenligne dette Beløb med de Par

Millioner D. G. ad Gangen, det i Ny og Næ lykkedes den danske

Regering, tildels ved Tvangslaan, at bringe ind i Statskassen!

Det umaadelige Pengeforbrug, man kunde hengive sig til i

England var af en saadan Art, at man, samtidig med at for­

syne Evropas Magter med Subsidier til at føre deres Krige for,

9 Jfr. bl. a. R i s t 1. c. I. Pg. 420, 423, 441. Se ogsaa H a n s a rd . The

parliam entary debates. London 1812. Pg. 397 ff., navnlig Notevexlingen

om Forstaaelsen af de engelske og franske Dekreter.

Rubin: 1807—14.

H