186 / 651
162
Danske og engelske Seddelkurser,
clog kunde ofre Millioner paa fredelige indenrigske Foranstalt
ninger af forholdsvis underordnet A r t1).
At Krigsaarene dog ikke forløb uden stærke konvulsiviske
Trækninger i det engelske Samfund, Bankerotter, Agio paa
Guldet, Nød i de lavere Samfundsklasser, samtidig med Op
hobningen af uhyre Rigdomme i de højere, er vel kendt. Men
selvfølgelig, en Ligestilling af disse periodiske Rystelser eller de
Forskydninger i Samfundslagene, Krigen (saavelsom iøvrigt
Industriens nye Baner og Hjælpemidler) gav Anledning til, med
den finansielle Ødelæggelse her i Landet, kan der ikke være
Tale om. I England gik Banknoternes Værdi i det sidste halve
Dusin Aar, Krigen varede, saa meget ned imod Guld, at en
Unze Guld, der kun skulde have en Værdi af 3 £ 17 sh. 10 Vs d..
kostede 5 £ 4 sh.; Banksedlernes Værdi i Forhold til ædelt
Metal sank altsaa til 75 pGt.2).
I Danmark endte de med at
synke til under 1 pCt!
Saaledes var en Krig med England en skæbnesvanger
Ulykke, fra hvad Side den end ses.
Men af de Følger, den
drog med sig, er der, fraregnet den endelige Landafstaaelse,
ingen, der prægede sig saa dybt i Sindene som Statens finan
sielle Ødelæggelse.
Det er da denne Kalamitets Historie, vi
først skulle søge at fremstille.
x) Exempelvis skal nævnes, at i Aarene 1801—12 anvendte Staten syv og
tyve Million Kroner paa Londons Havn. ( C o lq u h o u n 1. c. I. 249).
2) Mc. C u llo c h 1. c. II. Pg. 34.