182 / 651
158
Norge og Hertugdømmerne.
engelsk Oprindelse, og gennem Handelen og Søfarten var der
opnaaet m ange baade materielle og aandelige Tilknytninger.
Disse Forhold, og hele den Gang, Krigen tog, hvor Norge,
gennem Afspærringen tilsøes, til Tider kom til ligefrem at lide
Hungersnød, skabte i visse Krese en Uvilje mod Danmark, der
ligesom lagde Skylden paa dette Land, og som ingenlunde blev
uden Betydning overfor de afgørende Begivenheder, hvormed
Krigen endte.
Og medens man saaledes i Norge følte sig dragen ind i
Kamp med en Stat, man havde som Hovedafsætningssted for
sine Produkter, med en Nation, man stod i særlig venskabeligt
Forhold til, var man i Hertugdømmerne, gennem Kampen med
England, bleven Allieret med Frankrig.
Men dette Land stod
for Hertugdømmernes store tyske Befolkning som en unaturlig
Allieret — en Følelse, det navnlig i Krigens sidste Aar blev
næsten umuligt at holde nede. Det var som om ogsaa her
Krigen med England bragte Separationstanken alvorligt op, og
som om man havde Følelsen af, at der blev paaført de to
Hertugdømmer Byrder og Tab, man egentlig m aatte bære for
„Danmarks“ Skyld; Følelsen af, at man var bleven „forfordelt“
tabte sig i Grunden ikke, saa længe Hertugdømmerne udgjorde
en Del af den danske Stat.
Saaledes kom til de øvrige Ulykker, en Krig med England
medførte, den nationalpolitiske: en Adskillelse i Følelserne hos
Statens forskellige Befolkningsdele, uklar maaske for de Fleste,
men dog tilstrækkelig stærk til at faa politisk Betydning.
Skulde man endelig endnu fremhæve et Moment, der gjorde
en Krig med England særlig uheldsvanger for Danmark, var
det, at den overfor Sverig medførte saa spændt et Forhold, at
det to Gange gik over til aaben Krig.
Skæbnen vilde, at
Sverig i Periodens første Aar havde en Regent, der var en af
gjort Fjende af Napoleon, og — da Planen om en Forening af
de tre Riger var strandet — i Periodens sidste Aar fik en Uven
af Napoleon til Regent. Og hvad der var nok saa væsentligt:
Sverig v i l d e ikke i Krig med England og udsætte sig for de
Lidelser, dette maatte medføre.
Men naar Sverig derved blev
Danmarks Fjende, betød dette, at en af vore vigtigste Handels